Kommentar

«White flight» opstod først i områderne som tidligst blev multikulturelle. I Storbritannien viste det sig hurtigt at briterne ikke var komfortable med nye og anmassende kulturer med andre værdinormer. Kriminaliteten steg, volden blev råere, drabene flere og indvandrerbanderne voksede i styrke.

De som protesterede først på denne udvikling var ikke de rigeste eller de bedst uddannede. De var lette at affeje som racister og fladpandede idioter som ikke forstod hvor fint det var at få billig vaskehjælp, børnepasning og alt det andet som de mere bemidlede i de rigere områder nød godt af.

«The deplorables» samlede sig omkring organisationer som BNP og EDL. Der var ingen andre som ville høre på dem. Enhver ny protestgruppe tiltrak sig snart nogen som ville tage skridtet endnu længere. Og sådan fik dagligdags briter, med døtre som blev udsat for sex-grooming i omgivelser, som de ikke længere genkendte sig i, raciststempelet i panden. Det var deres egen fejl, eftersom de ikke kunne lide indvandrere.

Men så sker det noget. Når de mindre fashionable områder endelig er tømt for briter så forflytter kriminaliteten sig. Banderne rejser til de rige områder og går løs på dem, som hele tiden har arbejdet for mere indvandring og som altid har belært andre om hvor fantastisk det er at leve i en globaliseret by.

Kriminaliteten kan nu ramme hvem som helst i London. Selv komikeren Michael McIntyre fik i fjor bilvinduet knust med en hammer før to mænd på knallert tog hans ur og stak af.

Sådanne angreb er blevet dagligdags og briterne forlader London i hobetal. 340.000 forlod London i 2018. London er nu det eneste område i Storbritannien, hvor flere flytter fra end til.

Dette har stået på længe. Allerede i 2013 spekulerede BBC på hvad der foregik. De havde  taget udgangspunkt i den folketælling, som laves hvert 10. år i Storbritannien, den sidste var i 2011. Om få år vil mange blive overrasket over de store ændringer som er sket siden 2011. Demografien er i så hurtig ændring, så det at gøre status hvert 10. år gør at politikerne og de offentlige systemer konstant befinder sig langt bag udviklingen.

På flyet hjem fra Oslo i forrige uge sad jeg ved siden af en voksen, britisk dame som skulle flytte til Bamble i Telemark, Norge. Hun orkede ikke længere at bo i St. Helens i Nordengland. St Helens ligger mellem Liverpool og Manchester. Det er farligt der, sagde hun. Fuldt af indvandrerbander og knivstikkerier. Samme historie som i så mange andre britiske byer.

BBC klarede kunststykket at skrive at den store udflytning fra London kan have skyldtes kulturændring i form af mad:

Some white British may have moved because their neighbourhood has been culturally transformed, the tea rooms and restaurants replaced by takeaway chicken shops and halal supermarkets serving the new arrivals.

Rigtignok er briterne kendt for understatement – men der må da være grænser!

Hvem erstatter så disse briter som flytter ud af London? Jo, det gør indvandrere fra hele verden. Og kriminaliteten forværres år efter år med rekordmange knivdrab. Selv kendisserne siger at noget må gøres i London. Oasis’ Liam Gallagher gav borgmester Sadiq Khan skylden for udviklingen:

‘Every time you wake up in the morning, there’s some 16-year-old kid been knifed to death.

‘I’d have a word with that mayor – he seems to not be doing a good job, all them kids getting knifed and all that.’

Når middelklassen møder de mindre attraktive sider af multikulturen, så flytter de også, akkurat som de mindre bemidlede ”racister” som oplevede det først.

Når de mindre rige områder er tomme for ofre, så udvider de kriminelle deres territorium. Vi ser det ske i Oslo lige nu. Man bliver slået ned og røvet på Oslo Vest. Af bander som kommer med S-banen eller af nye indvandrere som er flyttet ind i en af de lukrative lejligheder, som Oslo kommune opkøbte for at sprede «glæden» ud over byen. Dagligt finder vi meldinger fra politiet og hos NTB (les; Ritzau) om sådanne sager.

I vore kommentarfelter ser vi læsere fra Groruddalen som synes at det er på tide at eliten får lov at smage sin egen medicin. Problemerne der, som er blevet tiet ihjel i årevis for at indvandrere ikke skal føle sig krænket eller stigmatiseret, er endelig kommet frem i lyset når tilfældige personer bliver slået ned og røvet på Majorstua.

En ven fortalte forleden at hans søn på 16 år og hans venner helst opholdt sig i områder midt imellem to S-banestationer. Det var de tryggeste steder.

I Sverige er også de kriminelle indvandrerbander begyndte at komme ud af de indvandrertætte områder og jagter nye svenske ofre blandt dem, der hidtil så vidt kun har hørt om udviklingen i deres eget land.

Den svenske avis Expressen skriver om det chokerende møde med multikulturen som middelklassen har fået i Sverige i år.

I år har flere voldsomme gerninger i middelklasseområder chokeret indbyggere som tidligere kun mærkede kriminaliteten på afstand.

Expressen skriver:

“För ett år sedan levde akademikern Rickard, far till tre småbarn, ett annorlunda liv än i dag. Han älskade att gå kvällspromenader när barnen somnat. Han var inte rädd för att röra sig någonstans. Han trodde gott om alla. Nu ser han på sin omgivning med andra ögon. Friheten har beskurits. Han har slutat cykla till närmaste affären, slutat gå kvällspromenader, slutat ta tåget. Allt för att slippa gänget som börjat hänga vid torget…

Sedan marts har området där Rickard bor drabbats av minst fyra rån. Två mot barn som går i hans egna barns grundskola när de var på väg hem. Fyra fall av misshandel. Ett knivrån 200 meter från villan…Han försöker tala om det med kolleger. Nämner något i fikarummet men det blir genast laddad stämning. Till och med hans fru reagerar starkt när han pratar om sin oro över brottslighet och segregation…

Fremdeles benægtes virkeligheden af utroligt mange:

”Mine venner siger at det altid har været sådan her. Men nej, ingen blev røvet på vej hjem fra skolen da jeg voksede op”, siger akademikeren og småbørnsfaren Rickard.

Psykologien kan sikkert forklare meget af dette. Vi opfører os som den svage part i et brutalt forhold hvor vi bliver slået og manipuleret til vi vender os til det og tror at det skal være sådan.

Men det skal det ikke.

Daily Mail