Kommentar

Carola Rackete. Stillbillede: La Repubblica / YouTube.

Kaptajnen ombord på «Sea Watch 3», som i øjeblikket ligger udenfor havnen på Lampedusa med 42 migranter ombord, er den 31 år gamle tysker Carola Rackete, som har været aktivist i NGO-en Sea Watch siden 2016.

Ifølge Corriere della Sera er hun uddannet i miljøfag ved Edge Hill University i Lancashire, og desuden uddannet søofficer. Før hun kom med i Sea Watch, havde hun været kaptajn på en isbryder i Arktis under ekspeditionen for et tysk oceanografisk institut, og aktiv i Greenpeace.

Rackete anklages af sine politiske modstandere for at være en bortløbet fars pige, og selv gør hun ikke meget for at afkræfte påstanden idet hun begrunder sit engagement for migranter:

Jeg har haft et let liv. Jeg har kunnet studere ved tre læreanstalter. Jeg er hvid og tysk, og født i et rigt land med det rette pas. Da jeg blev opmærksom på alt dette, følte jeg en moralsk forpligtelse: at hjælpe dem som ikke har haft de muligheder jeg havde.

Sådan er det altså at «White man’s burden» viser sig i år 2019.

Instinktet er nobelt, men hvad om denne hjælp sker på bekostning af bærekraften i samfundet som var i stand til at give hende et godt liv? Hvor er hendes taknemlighed overfor hendes eget land?

«Sea Watch»-kaptajnen tænker tilsyneladende heller ikke over at det findes hundredvis af millioner af mennesker som ikke har de samme muligheder, som migranterne hun hjælper. Resurserne, hendes organisation bruger på relativt få mennesker, kunne have givet mange flere et bedre liv i landene disse kom fra.

Selv ser hun næsten ud til at søge en slags martyrrolle. Etter at hun onsdag eftermiddag trodsede det italienske grænsepolitiets ordre om ikke at krydse grænsen til italiensk territorialfarvand, risikerer Rackete ifølge La Repubblica op mod 15 års fængsel dersom hun bliver strafforfulgt af anklagemyndighederne.