Det her er et billede fra en formiddag i Oslo, hvor pigerne enten er på vej til eller fra en koranskole eller moske. Man stopper ikke og spørger om den slags. foto: Hanne Tolg/Christian Borchsenius
Lørdag løb Pride-paraden af stablen med opstart i bydelen ”Grønland” i Oslo. Da Katie Hopkins var på besøg i Oslo i maj satte hun sindene i kog blandt de nye hipstere, som er flyttet dertil. Grønland var trygt, Grønland har vinbarer, Grønland har homofile, Grønland har blonde damer som jogger i baggrunden af Katie Hopkins. Der var ingen ende på, hvor trygt og flot der er blevet i Grønland.
Men sådan ser virkeligheden jo ikke ud. Kan hænde der med tiden vil blive nok hipstere til at fordrive indvandrerne, som dominerer bydelen lige nu, men foreløbigt kan det blive hårdt at leve side om side. Dette oplevede Susanne Demou Øvergaard, som hejste et nyindkøbt regnbueflag i baggården i Grønland. Hun leder ”Skeiv (queer) Verden” og bor selv i bydelen.
Regnbueflaget blev opdaget af to mænd og de kom for at ødelægge det. De blev truende da naboer kom til for at stoppe dem.
– De råbte «Jævle røvpulere, vi skal ikke have sådanne flag i Grønland», mens de cyklede gennem gården med flaget, siger hun til NRK.
Naboerne hængte et nyt flag op, men dette blev også stjålet i løbet af aftenen. Et af flagene blev senere fundet revet i stykker i en busk.
– Det er utrygt og ubehageligt for os som bor her i bydelen, men jeg er ikke overrasket, siger Demou Øvergaard til NRK.
– Hvorfor ikke?
– Fordi jeg til stadighed oplever kommentarer og blikke i mit eget nabolag. Nogen gange tør jeg ikke gå med min kæreste i hånden her i Grønland.
Det er ikke første gang at Øvergaard oplever hetz fra parallelsamfundet:
For to år siden oplevede hun noget lignende da hun og nogle venner gjorde sig klar til Pride-paraden. Flere mænd kom ind i baggården, pressede dem op mod muren og råbte «jævle lebber», fortæller hun.
I 2015 blev en bil set kørende med IS-flag på Grønland. Disse holdninger er sjældent noget som bare lige «går over».
Idéen om mangfoldig og flerkulturel harmoni lever i bedste velgående blandt store grupper af nordmænd, uanset hvad de bliver udsat for. De klynger sig til idealistiske idéer om at folk vil forandre sig bare de har boet i landet længe nok. Når man opgiver 1. generation så håber man på 2. generation osv.
Når idealisterne endelig bliver skuffet, så er det for sent for samfundet. Så er Norge ikke længere det land, som nordmændene opbyggede og elskede. Vi ser skuffelserne i Sverige med nogle lysglimt af «Jimmie moments». Jeg kan ikke engang komme på en norsk politiker som kan skabe sådanne «moments» og tilsvarende associationer i norske hoveder.
Og dét er virkeligt deprimerende.
Køb T-skjorten «for en bilfri & varmere by» her
