Det er påbudt at have synlige ører på pasbillederne i norske pas. Dette er fordi ørene er lige så unikke som fingeraftryk. I høringsbrevet om nye regler for pasfoto hedder det:

– Ørene er lige så unikke som fingeraftryk og kun i ringe grad påvirket af vægtforandringer, sminke og aldring. De giver derfor megen information som kan være vigtig for den manuelle kontrol af pasansøgere mod fremlagt dokumentation og tidligere registrerede ansigtsfoto i pasregisteret på samme navn.

En stor gruppe muslimer og sikher har protesteret heftigt mod bestemmelsen som blev vedtaget i 2014.

NTB skriver:

Forslaget til ny pas- og ID-kortforskrift har været i høring siden marts og da høringsfristen udløb forrige uge, var der indkommet 842 høringssvar, skriver Rogalands Avis.

Det er flest privatpersoner som har svaret, og blandt dem er der et krav som går igen: Dagens ørekrav må bort.

«Kravet om synlige ører på ansigtsfoto bryder med religionsfriheden», skriver Muslimsk Fællesråd Rogaland. Også Muslim Forum Sandnes og Sikhs & Punjabis of Rogaland er blandt dem som reagerer på ørepåbuddet.

I høringsforslaget foreligger der to alternative forslag om krav til ansigtsfoto – et med og et uden påbud om synlige ører for personer som bruger religiøs hovedbeklædning. Departementet argumenterer med at synlige ører er vigtig for at kunne foretage en sikker identificering. «Ørene er lige så unikke som fingeraftryk og i kun i ringe grad påvirket af vægtforandringer, sminke og aldring.», hedder det i høringsbrevet.

Ingrid Rosendorf Joys, leder i Samarbejdsrådet for Tros- og Livssynssamfund (STL), siger at sikher er blandt dem som er særlig berørt:

– Kravet om at vise ørene er et uforholdsmæssigt stort indgreb i religionsfriheden, siger hun.

I Norge anslår hun at der findes omkring 250 sikher som bærer turban.

Hvorfor Ingrid Rosendorf Joys vælger at fokusere på de 250 sikher og ikke de tusindvis af kvinder som bruger hijab, kan virke underligt. Sikherne er ikke mere «særlig berørt» end kvinder i hijab. Men de er vel lettere at skyde foran sig i klargøringen af islam i Norge.

Hvem er for øvrigt alle disse privatpersoner som har svaret på en offentlig høring om pasfotoregler i Norge? Er høringsinstanserne gjort om til meningsmålinger for privatpersoner rent generelt, eller gælder det kun, når muslimer føler sig krænket?

Her er et udsnit af alle høringssvarene:

Muslimer er hurtige til at organisere sig når de vil have indflydelse. Mange af svarene er enslydende og virker som del af en kampagne. Særlig blandt dem, der ikke har oplyst navn. De har valgt denne tekst:

«Vi mener, at denne lov krænker friheden». Frihed? Hvad med os som mener at hijab bryder med friheden? Vi klikker os ind på et tilfældigt udvalg af de hundredvis af svar:

Demokratiet og vore friheder skal bruges mod os. Ret til at vælge er så meget forskelligt. Mens Grøn Ungdom synes de har ret til at vælge maksimum tre (ingen hjemrejse på sidste tur?) flyrejser per nordmand per år, så mener muslimer at de har ret til at vælge om vi skal islamiseres. Vi mærker os kommentaren:

«Så eneste grund til at denne lov blev lavet er for at krænke muslimer. I tror, uanset hvilke love I laver, at vi vil blive vantro som jer. Glem det.»

En pasregel som skal identificere alle på bedst mulig måde opfattes som en lov som laves for at krænke muslimer. De vil ikke blive vantro som os.

Nogen ser ud til at have fået hjælp til dele af teksten:

Mange af svarene reflekterer den splittelse vi ser i samfundet. Muslimske kvinder er under et stærkt pres? Fra hvem? At nye regler for pasbilleder vil skabe en større afstand mellem myndigheder og borgere er en generalisering som helt klart ikke gælder for nordmænd. Hvor mange nordmænd vil protestere på denne måde mod at vise deres ører på et billede?

Den «større afstanden» som det vises til gælder mellem myndigheder og et parallelsamfund som «ikke vil blive vantro». For det kan vi bare glemme, som hun så klart skrev det. Dermed må særkravene for muslimer presses ind overalt, hvor det er muligt. Og det gør de effektivt med sådanne kampagner.