Valget i 2019 kommer til at blive husket som valget, hvor to danske partier åbenlyst friede til muslimerne og lovede at indfri deres ønsker mod at de stemte på dem.

Radikale Venstre og Enhedslisten er helt bevidst gået ind og stillet sig på muslimernes side i kampen mod ghettopakken og paradigmeskiftet.

Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg begrundede ghettopakken med behovet for at hindre udviklingen af parallelsamfund. De ville modarbejde udbredelsen af hvide pletter på Danmarkskortet.

Radikale Venstre og Enhedslisten så det som en åbning: De kunne vinde nye stemmer.

At det sker på Danmarks bekostning er der ingen medier som rigtigt tør indrømme, selv om det er helt åbenlyst.

Det, at medierne er ambivalente til at muslimerne viser deres styrke, siger meget om i hvilken grad de ikke længere ser sagen fra Danmarks synsvinkel.  Den politiske korrekthed dikterer at det er et plus for demokratiet at muslimerne stemmer.

Berlingske opsøger eksperter, der fremmer en sådan tolkning.

Postdoc Niels Valdemar Vinding, der forsker i trossamfund og muslimske miljøer ved Københavns Universitet, forklarer ligeledes Radikale Venstres, men også Enhedslistens gode valg med blandt andet ghettopakken.

»De to partier er de eneste, der eksplicit har talt imod ghetto-pakken, men også imampakken. Den åbenlyse forklaring er jo, at man ikke stemmer på partier, der vil rive ens bolig ned,« siger Niels Valdemar Vinding.

Vinding glemmer, at ghettoerne er et stykke anti-Danmark. Han repræsenterer den akademiske klasse der stiller sig på muslimernes side.

»Muslimer har ikke tidligere stemt som et segment, men nu er vi begyndt at se nogle tendenser til, at folk fra de udsatte boligområder stemmer på en særlig måde, og det er interessant, fordi det indikerer, at der er sket politisk forandring i det muslimske miljø. Det er en naturlig udvikling med den fremmedgørelse, som muslimer har oplevet,« siger han og fortsætter:

»Man kan ikke vedtage et paradigmeskifte uden at forudse en reaktion som den, vi har set ved dette valg. Men det paradoksale er jo, at der er en del borgerlige vælgere med muslimsk baggrund, men som ikke kan få sig selv til at stemme borgerligt på grund af de stramninger, vi har set.

De “stemninger vi har set” er de spæde forsøg på at i det mindste forsinke islamiseringen af Danmark. Man ser hvor hurtig det går. Bare siden 2015 er der kommet til 50.000 flere muslimske stemmeberettigede.

Radikale Venstre modarbejder Socialdemokratiet, som ikke længer er populære blandt muslimer.

Det medierne gør er at forlene Radikale Venstre og Enhedslisten med et moralsk skær når de saboterer Socialdemokratiets nye politik. Den nye kurs er hårdt tilkæmpet. Alt for mange journalister ser det som moralsk rigtigt at modarbejde Socialdemokratiet.

Det er dem, der skaber den dybe kløft mellem muslimer og danskere og indbyrdes mellem danskerne.

Rasmus Paludan er en mobiliseringsfaktor, siger professoren og det er medierne enig i.

Men ikke ham alene. Også Venstre og Socialdemokratiet er “ude” i ghettoerne.

Ved at gøre sig til talerør for muslimerne er Radikale Venstre med til at give ord som ligeværd og ligebehandling et nyt indhold.

Det betyder en ting når det udspringer af dansk demokrati. Det betyder noget helt andet når det retfærdiggør muslimsk ligebehandling.

Den islamske ligebehandling ender med at muslimerne kommer ovenpå.

Gæt hvor danskerne vil havne?

Flere moskeer har også aktivt på Facebook opfordret moskegængerne til at stemme til folketingsvalget ved at henvise til de stramninger, der er sket under den forrige regering. Den 30. maj sendte Den Islamiske Union i Danmark, en paraplyorganisation for 16 muslimske foreninger, en pressemeddelelse ud, hvor man advarede imod at stemme på de partier, der havde tilsluttet sig lovforslag, »der fratager danske muslimer deres rettigheder som ligeværdige borgere«.

»Vi anbefaler de kandidater, der arbejder for mangfoldighed og samhørighed. Kandidater, der kæmper mod højredrejningen i dansk politik, og som tør at sige fra i en svær tid og kæmper en modig og smuk kamp for et mangfoldigt Danmark,« skrev de muslimske foreninger blandt andet.

Mangfoldighed og samhørighed på islamske præmisser. Det er den nye tid og Radikale Venstre er afhængig af at medierne ikke afslører deres spil.

Det ses ellers tydeligt for alle der vil se.