Anti-demokratisk hærværk mod Nye Borgerlige-plakater, Helsingør Station, 216. maj 2019; Foto: Tilsendt

Selvom man som nationalsindet borgerlig godt kan blive trist over meningsmålingerne, så må man huske på, at den borgerlighed der står til at tabe stort, er den pæne undskyldende borgerlighed. Den nationale højrefløj opsplittes nu i flere partier, nøjagtig som det er sket for venstrefløjen, liberalismen og kulturradikalismen. Det vil på sigt være en stor fordel.

De demokratiske socialister kan stemme på Dansk Folkeparti, de konservative/liberale kan stemme på Nye borgerlige, og resten,’disrupt’-segmentet kan søge mod Stram Kurs. Jo hårdere Paludan taler konsensus midt imod, jo mere plads bliver der Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Win-win.

Jeg vil ikke lave en guide til de forskellige partier, blot opfordre højrefløjen til ikke at forfalde til partipolitisk kannibalisme. Ideologiske uoverensstemmelser kan og skal italesættes, men kampen for Danmark er altså vigtigere end Thulesen-Dahls fremtoning, Vermunds ægtefælle eller Paludans fortid.

Denne gang får Dansk Folkeparti ikke min stemme, og de vil jo nok blive valgets store taber. Det vigtigste set herfra, er at både Nye Borgerlige og Stram Kurs kommer ind. I Berlingskes vægtede gennemsnit står Nye Borgerlige til 3,0 procent, og Stram Kurs til 2,5. Det er formentligt undervurderet, særligt i forhold til sidstnævnte, og jeg spår at begge kommer ind med samme mandattal. Måske ender Nye Borgerlige lidt højere. Godt for Danmark!

Jeg kender adskillige kandidater for de tre partier, og der er masse af gode alternativer. Personligt har jeg borgerlige præferencer, men vigtigst er nu engang at Danmark forbliver dansk. Tre anbefalelsesværdige kandidater kunne være Claus Kvist Hansen (DF) i Østjyllands Storkreds, Jeppe Juhl (NB) i København og Omegns Storkreds og Uwe Max Jensen (SK) i Nordjyllands Storkreds.