Masseindvandringen fra den muslimske verden er som bekendt den største dumhed i folkestyrets historie. En dumhed, der har sikret Danmark et storslået proletariat af mellemøstlige indvandrere, af storkriminelle bander, fanatiske syrienkrigere og et aggressivt korps af islamister, der optræder som rene besættere.

Den del af islam kommer som erobrere til Danmark. De bruger Rådhuspladsen i København som bedetæppe, så det er en fest at være islamist i Danmark og føre sig frem på narcissistisk vis.

Det kræver faktisk stor selvbeherskelse som menig dansker at være vidne til det, men for det store flertal af muslimer må det være ganske inspirerende. Se, hvad vi kan tillade os, uden at der sker noget! Var det i Cairo eller Damaskus, ville vi blive arresteret, massakreret, tortureret på blodigste vis. Men ikke i København. Her er der nemlig tolerance og Grundlov og frit slag til misbrug af begge dele.

Det bliver spændende at se, om bedetæppet vokser med årene, og lad det så være sagt, at ordentlige danskere betragter det med foragt og afsky. Afmægtig foragt og afsky. Alt imens erobrerne griner og boltrer sig i det grundlovssikrede misbrug. For Danmark er tolerant. Dum og tolerant, så det er en spas at være islamist i Danmark og en ligeså behagelig snylterspøg at lade sig forsørge af danske skatteydere, og så iøvrigt inhalere tilværelsen gennem arabiske TV-kanaler.

Her taler man ikke ret meget dansk, slet ikke med jysk accent, og sådan kan man holde Danmark på afstand, fastholde såkaldt hjemlig kultur og tale dansk som en brækket arm.

Var der så bare 3.000 muslimer i Danmark, hvad der som bekendt ikke er. Der er 300.000, og det er 297.000 for mange. I modsætning til dem står de flygtende ungarere fra 1956. Der kom tusind til Danmark, efter at det sovjetiske forbryderregime slog opstanden ned, og de ungarske flygtninge har været en pryd for nationen.

Ligesom de knap 2.000 polske jøder, der blev gjort til syndebukke af det forbryderiske polske regime efter israelernes vidunderlige sejr i 67-krigen. Også disse flygtninge blev en pryd for Danmark, adskillige blev vores venner og estimerede forfattere, der skrev bedre dansk end vi andre.

Tusind ungarere, to tusind polske jøder, det er overkommeligt, det kan et lille land absorbere, men da ikke tre hundrede tusind muslimer fra Middelalderen. Det er ikke bare uoverkommeligt, det er dumt og uoverkommeligt – og hovedløst og hensynsløst – overfor nutidens danskere og eftertidens danskere, de kommende generationer. I den forstand er det danske folkestyre dum som en dør og i tilgift en fatalistisk slyngel, der blæser alle hensyn et stykke.

På den baggrund kunne man tro, at udlændingepolitik blev valgets hovedemne, hvad det som bekendt ikke er. Tværtimod. Det dølges, ignoreres, fortrænges, skubbes til side, alt imens kriminaliteten florerer og dårlig opførsel er en selvfølge blandt indvandrere og deres efterkommere.

Terrorister? De bor som bekendt i cykelafstand fra synagoger og krudttønder, så det bliver spændende at se, hvad de har at byde på op til valget. Hvad der selvfølgelig også gælder Danmarks farligste terrorist, Basil Hassan – manden, der søgte at myrde Lars Hedegaard – og som angiveligt har mange venner i Gazastriben, altså Nørrebrogade & omegn

Hvad det velsignelsesrige segment af syrienkrigere angår, kan man jo spørge socialrådgivere, integrationseksperter og folk i diverse A-kasser om, og gider man ikke det, kan man ringe til Hans Jørgen Bonnichsen. Han plejer at være godt underrettet.

Fortsat god valgkamp!

Dagbog 18