Foto: Steen Raaschou

Kronik af Michael Thestrup i Jyllands-Posten – Udlændingepolitik er gået fra at være ligegyldig til altafgørende.

“Første gang, jeg bemærkede islam, var, da Irans ayatollah Khomeini i 1989 udsendte en fatwa (dødsdom) over den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie som følge af bogen ‘De sataniske vers’.

… Anden gang, jeg bemærkede islam, var ved terrorangrebet på USA 11. september 2001 inklusive et tvindslag med jublende palæstinensere.

Min væmmelse over begge blev delt af alle mine kolleger undtagen én, som i stedet glædede sig over, at USA ‘endelig’ var blevet ramt, og som ‘godt forstod’ de festende palæstinensere.

Først da opdagede jeg, at han også var min eneste muslimske kollega, men jeg slog det hen som en enlig svale.

[…]

Et andet afgørende øjeblik var i 2004, da jeg hjemrejste til Danmark efter en årrække i udlandet.

Tilfældigt kom jeg forbi Griffenfeldsgade på Nørrebro i København, hvor jeg havde boet i begyndelsen af 1990′ erne. For nostalgiens skyld ville jeg se, hvem der boede i min gamle lejlighed.

Stor var min overraskelse, da der udelukkende var danske navne på dørskiltene i opgangen, for var Nørrebro ikke Danmarks største multikulturelle smeltedigel, hvor integrationen fandt sted? Forbløffet tjekkede jeg 70-80 opgange i nærområdet, hvoraf hovedparten udelukkende viste danske navne, mens andre opgange havde en høj andel af ikke-vestlige navne.

Da brast min medieskabte illusion om integrationen, for opgangene var jo reelt opdelt i små ‘kridhvide’ og ‘tiltagende brune’ parallelsamfund presset sammen i få gader.

Da lovede jeg mig selv ikke længere at stole på indvandringsglade politikere og journalister, men i stedet selv at gå til kilderne, at krydsreferere oplysninger og at tjekke, om indvandringsfortalernes budskaber stemte overens med deres personlige valg og handlinger.

… Ved at købe millionvilla i hjertet af ærkehvide Valby følger Johanne Schmidt-Nielsen (EL) i samme fodspor. Den mulighed har det indfødte Underdanmark ikke, som derfor tvinges til at bære broderparten af indvandrerbyrden i egen hverdag. …

Kun en tåbe frygter ikke problemer, som efter årtiers ihærdig indsats fortsat er uløste i Danmark såvel som i mange andre vesteuropæiske lande, som er irreversible af natur, og som vokser eksponentielt.

Som fagøkonom har jeg set skriften på væggen for vor velstand og velfærd: Det bliver ikke kønt, når det for sent går op for landets indfødte ufaglærte, at de er blevet narret til først at dele, siden udvande for til sidst at aflive velfærden for bestandig gennem ikkevestlig indvandring.

Derfor er en stram udlændingepolitik det vigtigste spørgsmål for mig i dag.”