Jon McNaugthon Crossing the Swamp

Den danske valgkamp er en forfærdelig tålmodighedsprøve, og det skyldes to ting. Der er alt for mange partier og alt for mange journalister.

De mange partier burde fusionere og kalde sig De Blå og De Røde og så iøvrigt vælge stærke ledere, der kan tryne pressen. Ligesom i USA.

Donald Trump er et dagligt mirakel, fordi han netop kan tryne journalisterne og feje dem af brættet med en formidabel blanding af slagfærdighed og brutalitet. Det er en stor tilfredsstillelse at følge Trump og hans felttog mod pressen. Det burde danske politikere tage ved lære af, men se om de gør.

Dansk valgkamp er journalisternes, i USA er det politikernes

I Danmark har vi den omvendte verden, hvor dusinvis af politikere liner op som børn på skovtur, mens magtsyge journalister bemægtiger sig scenen og optræder som de egentlige ejere af demokratiet. Ganske ulideligt! Hvad har vi arme vælgere dog gjort, siden vi skal trækkes med det?

Valgkamp i Danmark er journalisternes valgkamp, mens valgkamp i USA er politikernes valgkamp. Det er herlig overskueligt med to kandidater, en republikaner og en demokrat, hvor demokraten senest var en ordinær dame og republikaneren et veritabelt mirakel. Det er det ny og vidunderlig amerikanske, som endnu ikke er nået til Danmark, hvor vi snøvler rundt i det gamle system med alt for mange partier og alt for megen dominans fra journalistisk hold.

Donald Trump har gjort alting nyt – og klart. Han er patrioten, der værner om nationen i stedet for at klatte den bort. Han er præsidenten, der giver sig til kende og lukker kæften på pressen. Hvad skal vi også med den, når en twitter er nok? Trump henvender sig til enhver, der kan læse indenad. Det er direkte kommunikation uden forstyrrende emsighed fra journalistisk hold.

Vi behøver ikke pressen til at fortælle os, hvad vi skal mene

Den ustyrlige vrede fra pressen skyldes jo netop, at Trump gør pressen overflødig. Vi behøver den ikke som det formidlende led mellem præsidenten og folket. Vi behøver ikke pressen til at fortælle os, hvad vi skal mene om præsidentens meninger. Det er overflødigt, for folk kan tænke selv.

Netop det har vakt ustyrlig harme i den vestlige verdens pressekorps. Bevares. Vil man have mere end twitter og slagfærdige udvekslinger på skærmen, så kan man jo købe en avis eller låne en bog på biblioteket.

Hvorfor har vi ikke det i Danmark? Fordi vi er vanedyr med vanetænkning og vanefølelser og en afdanket underdanighed overfor alt, hvad der har navn af demokrati og folkestyre.

Slå jer sammen alle kedsommelige politikere!

Slå jer dog sammen alle I kedsommelige politikere! Vælg en begavet og slagfærdig kandidat fra Blå Blok (det må kunne findes) og vælg et sludrechatol fra Rød Blok, det ved vi findes. De umiddelbare gevinster er til at tage og føle på.

Vi slipper for myriaden af perifere meninger. Vi slipper for politikere, der hverken har helt eller halvt talent. Vi slipper for TV-journalisternes spekulationer over, hvem der vil danne regering med hvem, hvad, hvor. Vi slipper for de daglige, desperate forsøg på at gøre valgkampen spændende, hvad den vitterlig ikke er. Den er ganske ulidelig.

Vi slipper kort sagt for en plage i tiden, og skulle man ønske noget for Trump, så er det, at han holder sig langt væk fra nulliteten af statsledere til f.eks. klimakonferencer, og han skal simpelthen droppe FN og andre obskure forsamlinger.

For det er under hans niveau og langt, langt under den fabelagtige intelligens, der gør ham til et mirakel i tiden, vel at mærke et demokratisk valgt mirakel.

Fortsat god valgkamp!

Dagbog 15