Storbritanniens regering har efter samtlige terrorangreb de seneste år iværksat planlagte kampagner i sociale medier, som skal give indtryk af at folk flest spontant reagerer forsonende på det som sker. Arrangementer, hvor repræsentanter for forskellige trossamfund mødes, er også blevet benyttet med sigte på at dæmpe vreden efter angrebene.

Det skriver den erfarne og prisbelønnede britiske journalist og forfatter Ian Cobain i Middle East Eye.

The British government has prepared for terrorist incidents by pre-planning social media campaigns that are designed to appear to be a spontaneous public response to attacks, Middle East Eye has learned.

Hashtags are carefully tested before attacks happen, Instagram images selected, and “impromptu” street posters are printed.

In operations that contingency planners term “controlled spontaneity”, politicians’ statements, vigils and inter-faith events are also negotiated and planned in readiness for any terrorist attack.

The campaigns have been deployed during every terrorist incident in recent years including the 2017 London Bridge attack and the Finsbury Park mosque attack.

Afsløringen får en del brikker til at falde på plads, men vil uundgåeligt blive mødt med en vis skepsis. Cobain er imidlertid ingen hr. hvem som helst. Han har været krigskorrespondent i flere konfliktzoner og seniorreporter ved The Guardian, og han har undersøgt britiske myndigheder journalistisk ved tidligere anledninger.

Forklaringen på de klamme og falske optrin vi har været vidne til med ujævne mellemrum, lyder da også helt tilforladelig:

Within hours of an attack, other campaigns are swiftly organised, with I “heart” posters being designed and distributed, according to the location of the attack, and plans drawn up for people to hand out flowers at the scene of the crime, in apparently unprompted gestures of love and support.

Folk som har deltaget i disse operationer, fortæller Cobain at hensigten er at skabe en følelse af sammenhold og undertrykke vrede og voldelige reaktioner.

Det handler altså om tankekontrol, men det virker ikke på alle.

«Don’t look back in anger», sang Arianna Grande efter terrorangrebet i Manchester i 2017, hvor 22 mennesker blev dræbt, mange af dem unge kvinder og piger. «Why not?» lød Douglas Murrays kommentar. Hvorfor må vi ikke blive vrede når en terrorist dræber unge piger helt ned til otte års alderen?

En af planlæggerne fortæller Cobain at disse iscenesættelser har været en vane siden OL i London i 2012:

“The management of the secret, hidden emergency planning work behind the Olympics became the social control that we would fall back on if we had any terrorist attack, or if we had any disruption. It’s ‘this is the hashtag we go to’. And we’ve never come back from those days.

“This job has changed significantly from planning for organic, people responses to tragedy, to being told: ‘We would like the people to do that, how do you get them there?’”

“A lot of the public’s responses are spontaneous, of course. But a lot are shaped. The [British] government doesn’t want spontaneity: it wants controlled spontaneity.”

Andre vestlige regeringer skal have udvekslet informationer om hvordan offentlighedens reaktioner kan styres efter terrorangreb, siger Cobain. Tiltagene sættes ind både på åstederne og på sociale medier som Facebook og Twitter.

Dermed forstår man også lettere hvorfor en skikkelse som Tommy Robinson fremstår som så brydsom, at han må pacificeres: Han må for alt i verden ikke få muligheden for at give englændernes vrede en stemme.

Efter at IS skar hovedet af den britiske hjælpearbejder Alan Henning foran kameraet, tog en propagandaenhed i det britiske indenrigsdepartement et billede af en kvinde, som brugte et britisk flag som hijab, i brug, skriver Cobain.

Foto: Twitter.

The image created by Breakthrough Media, a London-based communications company, was a photograph of a woman wearing a Union Jack hijab, taken in profile.

It had been developed, according to an internal Breakthrough document seen by MEE, because “the UK authorities wanted to challenge ultraconservative and misogynistic interpretations of Islam – particularly those around women – in order to promote the true face of Islam among vulnerable UK communities”.

Tabloidavisen The Sun gik med på at offentliggøre dette billede på forsiden af avisen, som også havde en sag over seks sider om hvordan folk stod sammen mod terror.

Propagandaoperationer på åstederne sker i forståelse med politiet:

The day after the London Bridge attacks, a team of men arrived at the scene of the murders in an unmarked van.

They could be seen being admitted behind the police cordon, where they plastered walls with a number of posters bearing images of London, and number of hashtags that were already circulating on Twitter: #TurnToLove, #For London and #LoveWillWin.

Siden sendte regeringen hundrede imamer til lokaladministrationen i bydelen, hvor angrebet havde fundet sted.

Two days after that, about 100 imams and Muslim community leaders from across the UK duly appeared on the bridge, and one read a statement condemning the attack.

The following weekend, a group of Muslims arrived at the bridge and handed out thousands of red roses. One of the organisers described it as “a symbolic gesture of love” for people affected by the attack.

Når et terrorangreb sker, arbejder regeringsapparatet hurtigt for at være de første til at få meldinger ud på de sociale medier, siger Cobains kilder. Ikke alle som arbejder med dette, er lige stolte over forsøgene på at styre almenhedens reaktioner:

“The hashtag can start to feel very empty very early on, and I don’t think this ever really puts bereaved families at the heart of what you’re doing,” says one. “It’s an anaesthetic for the wider community, but it’s no replacement for really good humanitarian care for the people most badly affected.”

Ofrene bliver da også raskt glemt. De er faldne i islamistenes krig mod Vesten, men kan ikke hædres som sådanne, fordi den officielle fortælling er at ingen sådan krig findes. Drabene er ubegribelige, som Erna Solberg sagde efter Sri Lanka.

Ministre må gå, hvis de bliver taget på fersk gerning i at vildlede parlamentet. Men at vildlede befolkningen kan politikere og myndigheder gøre ustraffet år efter år.

Det er betegnende at Cobains arbejde offentliggøres i en relativt ligegyldig publikation som Middle East Eye. Det burde have været slået stort op i landets vigtigste aviser. Men som The Sun viser, kan disse af og til fungere som regeringens forlængede arm.

Det er ikke nødvendigvis galt at TV-kanaler, aviser og sociale medier i en ekstraordinær krisesituation kan fungere som en del af regeringens kommunikationsapparat. Planer for noget sådan findes helt sikkert i Norge også.

Men det er frygtelig galt, at de gør sig til redskaber for daglig hjernevask af befolkningen, i den hensigt at forhindre at befolkningen forsvarer sig selv mentalt mod krigen, som islam har erklæret os.