Nick Mogensen fra Nye Borgerlige er ramt af 30 dages karantæne på Facebook. Ifølge avisen JyskeVestkysten er den vestjyske spidskandidat for Nye Bogerlige hindret i at skrive på Facebook efter han brugte ordet oikofobi som skulle stride imod Facebooks “fællesskabsregler.
Oikofobi betyder selvhad og had til egen kulturel baggrund
“Opslaget kommer som led i en længere debat med brugeren, hvor Nick Mogensen og Nye Borgerlige blandt andet bliver beskyldt for at fremme nynazisme og bruge nazistisk retorik.
– Jeg er med på, at folk kan have nogle holdninger til mig og til vores politik. Men når man selv debattere på en markant måde, så må man også kunne tåle at få noget igen, siger Nick Mogensen, der kalder det for potentielt ødelæggende at få karantæne midt i en valgkamp.”
– Og jeg tror ikke, at der er nogen politikere, der har lyst til at blive udelukket af Facebook i en valgkamp. Hvad der gør det endnu mere uforståeligt er, at jeg slet ikke mener, at mit opslag på nogen måde er så kontroversielt, at det kan føre til en karantæne. Det er ikke truende eller fornedrende mod nogen, siger Nick Mogensen.
Det kan man naturligvis godt mene. Men jeg mener ikke, at det er et selskab – i det her tilfælde et amerikansk – der på den måde skal definere, hvilke holdninger danskerne må lytte til i en valgkamp. Det ligger helt inde for det rimelige i en debat, det jeg har skrevet. Man er nødt til også at se på den kontekst, det indgår i, siger Nick Mogensen.
Ifølge JyskeVestkysten har Facebook ikke vendt tilbage på karantænen.
JyskeVestkysten – Folketingskandidat skrev oikofobi og så fik han 30 dages karantæne på Facebook