Karl Johans gade i Oslo, foto: Steen Raaschou

Når man kommer op ad trapperne fra Nørreport Station i København, ligger der et par solide betonelementer – af folkeviddet døbt koranklodser – der skal blokere for eventuelle selvmordsangreb fra morderiske muslimer. Der er nemlig det kedelige ved morderiske muslimer, at der statistisk set er adskillige af dem i Danmark.

Måske nogle snese, måske nogle hundrede, måske flere, når folkestyret har været så forsynlig at indsluse titusinder af muslimer med helt andre fødselsrater end almindelige danskere. Omkring år 2000 var der halvanden hundrede tusinde muslimer i Danmark, og her tyve år senere er der dobbelt så mange. Takket være konventioner, familiesammenføringer og fødselsrater, der hører hjemme i den primitive, klanbefængte, del af verden.

300.000 muslimer i Danmark er ca. 297.000 for mange

Sagt på en anden måde: 300.000 muslimer i Danmark, det er ca. 297.000 for mange, hvis man vil have styr på det, for 3.000 kan man overskue, lære noget, betale til uden at smadre budgetterne. Det er vilkåret, når man er få, og det er et glimrende vilkår, aldeles inspirerende, så antal betyder noget.

Det modsatte er katastrofalt, og det er den katastrofe, vi befinder os i. Med koranklodser rundt om i hovedstaden og en latent uvished, man nok skal være ret voksen for at abstrahere fra. Der er vel et par hundrede hjemvendte syrienkrigere alene i Københavnsområdet, og en del er vendt tilbage med kone og børn og afhuggede hoveder, der skal genhuses. Hvor mange hjemvendte syrienkrigere, der er ude i provinsen, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at den største og mest hjertegribende udfordring for danske socialrådgivere det er at få disse krigere tilbage i visselullen og den omsorgsdybe stat, så de måske – forhåbentlig, bank under bordet, salt over skulderen – får lidt mindre lyst til at slå os allesammen ihjel.

Utroligt, at der kun er én Rasmus Paludan i Danmark

Sådan er det blevet, sådan ligger landet med den afsindige indvandring, der tilgodeser typer af den slags, der elsker døden meget højere, end vi andre elsker livet.

Rasmus Paludan? Utroligt, at der kun er én Rasmus Paludan i Danmark og ikke 10, 20, 100. Ret beset er der alt for få Rasmus Paludanske danskere i Danmark, for der er nok at tage fat på.

Koranklodserne foran trapperne på Nørreport er nemlig suppleret med nye, blokerende tiltag, og det kan man sikkert takke både PET for og lykønske bystyret med. Der er tale om lange rækker af næsten mandshøje, betonfyldte blomsterkummer, der strutter af forårsvækst og farver til camouflage af deres egentlige bestemmelse: at hindre muslimske selvmordere i at myrde løs og lemlæste danske borgere.

Det er altså blevet sværere at komme brasende i en lastvogn og slå de vantro ihjel. De skal i al fald lægge råd op, hvad de selvfølgelig gør rundt om i fængslerne og spredt her og der i den lokale ghetto, hvor huslejen betales af det offentlige, for sådan er vi også i Danmark – det dumme, enfoldige, godtroende, evindeligt tillidsfulde og meget lidt Rasmus Paludanske Danmark.

Nu pryder de betonfyldte blomsterkummer det myldrende Nørreport, og det er en god ide, fordi vi ved, at der vitterlig er muslimske mordere, der vil elske at slå os ihjel. Ligesom på Sri Lanka, hvor de fik myrdet tre børn i en dansk familie på ferie. Tre dræbte børn, tre myrdede børn – hvor heroisk – og i Danmark har vi nogle hundrede muslimer, der pønser på det samme, og lige akkurat er mange nok til at gemme sig for politi og overvågning.

Fordi, ja fordi der er alt, alt for mange muslimer at gemme sig iblandt, og fordi alt for mange muslimer blæser integrationen en hatfuld og med flid undgår det danske sprog for at fastholde egen vankundighed og give den videre til børnene, så de kan opføre sig ligeså vankundigt som dem, der for tiden hærger sportshallerne ude i Brønshøj.

Tillykke med det I folkevalgte genier

Det er kultur, i værste fald kulturberigelse, og den er faktisk svær at komme til livs. Der er sådan set kun politi og koranklodser som værn. Og blomsterkummer med beton i bugen. Alt sammen i den dumme danske tradition for tillid og tro på integrationens lyksaligheder.

Så, tillykke med det I folkevalgte genier, der dyrker dumheden i det daglige, og nu taler om alt mulig andet op til valget.

Koranklodser, det ligger godt på tungen. Det er folkeviddet som bedst. Hvad skal vi kalde de nye blomsterkummer?

Svar udbedes, ligesom vi efterlyser flere Rasmus Paludanske danskere til byvandring i Gazastriben og Den arabiske Gade, alias Nørrebrogade.

Fortsat god valgkamp!

(Koranklodser på Karl-Johan i Oslo i fredags. Mobilfoto: Snaphanen)