Brabrand Ulu Cami, Sintrupvej, Århus V, 2019

Det er selvfølgelig godt, at lektor Jens Peter Frølund Thomsen citeres i MSM for det indlysende, men det at vi stadigvæk overraskes over banale kendsgerninger, indikerer også at integrationsdebatten jogger på stedet. Politikerne nægter at tage udgangspunkt i demografien, for den dag de gør det, tvinger de sig selv til at tage stilling. Ingen gider stå på mål for Paludan-agtig polemik, men alternativet er værre. Ikke mindst for kommende generationer af danskere. Fra Kristeligt Dagblad – Forsker: Danskere og indvandrere fravælger hinanden.

“Roepolakker, svenskere, kartoffeltyskere og jøder. Det er blot et udpluk af de indvandrergrupper, der de seneste 150 år gradvist er gledet ind i det danske samfund. Men intet tyder på, at muslimske Muhammed i løbet af få generationer integreres kulturelt i Danmark. Tværtimod er det multikulturelle samfund en realitet, og selvom danskere og indvandrere på mange måder fungerer udmærket sammen på arbejdspladsen, så lever de i høj grad adskilt i privatsfæren.

Det mener lektor i statskundskab Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i spændinger mellem etniske grupper. …

Men vil forskellene ikke udviskes i løbet af få generationer?

Jeg har nok et lidt pessimistisk syn på fremtiden. De kulturelle forskelle mellem danskere og etniske minoriteter med muslimsk baggrund er meget sejlivede. Det har åbenbart stor betydning for mange indvandrergrupper at bevare deres kulturelle egenart. For eksempel bevarer de tyrkiske indvandrere og efterkommere et tæt forhold til Tyrkiet. Vi kan få en bedre integration på arbejdsmarkedet, og så har vi nået en hel del. Men tilbage står stadig de kulturelle forskelle, som mindsker sammenhængskraften. Når danskere og indvandrergrupper lever meget adskilt i privatsfæren, så er det en tendens, der ifølge socialpsykologer kan rumme kimen til en udvikling med fordomme og fjendtlighed og i sidste ende et mere opsplittet og konfliktfyldt samfund.

Danmark har i århundreder modtaget indvandrere, der kulturelt er blevet en del af det danske samfund. Hvorfor skulle det være anderledes med de 500.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

I forhold til de muslimske indvandrere, så forekommer deres kultur og religion at være længere væk fra os end for eksempel tyskeres og polakkers kultur. Muslimer vil gerne vores samfund på nogle punkter, men de vil ikke kulturen og livsformen. …’”