Nyt

I sidste måned havde avisen Berlingske en artikel om facebooksiden “Hårdt mod styrbord” der bestyres af de to unge konservative Caspar Stefani og Kuzma Pavlov som har en række satiriske indlæg om politik.

I nogle af opslagene indgår den radikale politiker Zenia Stampe med et strejf af sarkasme over partiets politik.

“I 2017 udarbejdede »Hårdt mod styrbord« en række falske annoncer med Radikales logo. I en af annoncerne optræder to fotos; det ene viser en IS-terrorist med et afhugget hoved i hånden, det andet viser angiveligt samme person i Tyskland som flygtning. Billederne var udstyret med teksten »Mød Abdullah. Før: HR-medarbejder, Syrien. Nu: Jobparat flygtning, Europa.«.

Nogle dage senere skiftede temaet fra terrorisme til pædofili, da »Hårdt mod styrbord« slog en ny falsk annonce op med det radikale logo og typografi. Annoncen viste en lille tørklædeklædt pige og teksten: »Ingen skal blande sig i, hvad min mand og jeg laver i soveværelset. Aisha, 9 år«.”

Annoncen blev ifølge avisen spredt til DF-støttegruppen “DK er vores land” der har 43.000 følgere,

Den radikale politiker Sofie Carsten Nielsen synes det er problemetisk;

»I en tid, hvor folk bliver pålagt alle mulige begrænsninger af deres personlige frihed, er det vigtigt at forsvare retten til at ytre sig. Men vi må kunne have en debat om, hvad der er rimeligt og ordentligt, uden at blive skudt i skoene, at man er krænkelsesparat. Vi befinder os på grænsen til fake news, for det er jo ikke alle, der kan gennemskue det. Selvfølgelig skal alle være kildekritiske, men på en eller anden måde er fabrikation og manipulation blevet okay, bare fordi det foregår på internettet,« siger hun.”

Berlingske – K-kandidater laver falske partiannoncer som satire. Men er fake news okay, hvis det er sjovt?