Alt handler om Rasmus Paludan og Stram Kurs i disse dage. I dag er det eksempelvis Ekstra Bladet, der ‘afslører’ ‘Paludans vilde apartheid-forslag’. Det handler om den tidligere omtalte løbeseddel uddelt under Folkemødet på Bornholm, sidste sommer. Selvom det i løbesedlen pointeres, at muslimer kun må eje cykler med et gear, så skriver Ekstra Bladet følgende:

“Ekstra Bladet har talt med Folkemøde-deltagere, der afslog at tage imod løbesedlen… Personerne oplevede både episoden og budskaberne på løbesedlerne som ‘alvor fra Stram Kurs’ side’ og ‘uden skyggen af ironi’.“(Ekstra Bladet, 9. maj 2019)

Herunder er mit vurdering af samme situation. Jeg var fysisk tilstede, og var aldrig i tvivl om at det var ironi.

“Derudover fulgte jeg Stram Kurs’ daglige demonstrationer. Eksempelvis uddelte partiformand Rasmus Paludan brochurer, hvori han foreslog indførelse af lovgivning mod Islam inspireret af kristnes levevilkår under islamiske regimer. Hvis man skal opsummere kort: ‘De må godt være her, hvis blot de ikke trækker vejret.’ En mand råbte sarkastisk: ‘Det er ikke stramt nok!’. Enkelte blev dog hidsige over den ideologiske pluralisme på Nørregade, blandt andet en ældre mand på cykel. En yngre fyr flippede helt ud, men undgik desværre at blive fotograferet.”(Uriasposten, 22. juni 2018)

Ekstra Bladet har talt med to eksperter, der mener at Paludans løbeseddel er udtryk for ‘ apartheid’. Professor Sten Schaumburg-Müller pointerer eksempelvis…

“Det er helt åbenlys apartheid. Det er den mest rammende måde at beskrive det på. … Der er to grupper i befolkningen, hvoraf den ene skal rette sig ind efter den anden og ikke må tale til dem.”

Jeg har tilfældigvis skrevet lidt dybere om dhimmie-reglerne, som Paludan har efterlignet for at få danskerne til at tænke lidt nærmere over Islam. Her en bid fra ‘Vejen til Damaskus’ (Lysias, 2008, s. 103)

“Der lå ifølge Pedersen tillige et element af ydmygelse i den særlige beskatning: ‘Her [Koranen 9:29] betegnes Jødernes og Kristnes Afgift som en Ydmygelse.’ (Pedersen: 1928:12f; se også Pedersen:1924:170; Pedersen:1928:46, 48)

… Sådanne forordninger legitimerede senere overgreb på kristne, og Pedersen giver flere eksempler på, hvorledes kaliffer fra slutningen af 700-tallet frem til år 1000 har anvendt bestemmelserne. her en række eksempler fra 900-tallet:

‘Pagtsfolkene, en dhimmi … skal bære en særlig Dragt, eventuelt et Stykke Tøj på Skulderen, som for de Kristne er blaat, for Jøderne Gult, for Zarathustrierne sort eller rødt … de skal altid vige for en Muslim og vise ham Ære. De maa ikke vække Opsigt med deres Religion.’ (Pedersen:1928:43f; se også Pedersen:1928:49f)

Selvom Pedersen i enkelte passager godtager den traditionelle muslimske udlægning… er han overordnet helt på linie med Buhl og Østrup. Med sit tunge fokus på magtforhold går han endnu videre og tilskriver dhimmi en begrebsmæssig lighed med det, vi i dag ville betegne som apartheid.“ (Undertegnede, 2008)