Jeppe Juhl, screenshot
Fra at have været et land som blev kendt verden over for at have forsvaret Muhammed-tegningerne, har Danmark ændret sig i sådan en grad, at politiet i morgentimerne slog til mod den kendte blog Snaphanen.dk og mod kandidaten for Nye Borgerlige i København, journalisten Jeppe Juhl.
Det er en udvikling som kan få alle og enhver til at miste mund og mæle.
De to er sigtet for at have delt videoen, som viste drabet på enten Louise Jespersen Vesterager eller Maren Ueland. Juhl siger han aldrig har set den og “snaphanen”, Steen Raaschou, siger han delte et link til dem, der ville se den, uden at tjekke om linkene faktisk førte til videoen.
I nordisk sammenhæng er det usædvanligt at få seks politibetjente på besøg kl 6.30 for et flere måneder gammelt forhold, som kunne have været ordnet på en langt mere smidig måde.
Netop måden og tidspunktet tyder på at “nogen” har ønsket at sende et signal.
Sagen om den delte video blev nemlig offentligt kendt allerede i første uge af marts. Da lød det at 14 var blevet anmeldt for deling af den. Blandt dem var den dansk-iranske blogger på Jyllands-Posten, Jaleh Tavakoli. Hun var anmeldt af Louisa Jespersen Vesteragers forældre.
Truet med at tage barnet
Men det stoppede ikke der. Det danske børneværn advarede Tavakoli og manden om at de risikerede at miste plejetilladelsen for deres plejedatter, fordi de havde vist dårlig dømmekraft.
At børneværnet går til et så drastisk skridt – barnet har boet hos dem hele sin barndom – vakte opsigt. Selv et medlem af regeringen, Mai Mercado, skrev på Facebook; hun troede ikke sine egne øjne.
Sagen blev frafaldet, men efterlod alligevel en bitter smag i munden hos mange: Hvad går der af myndighederne?
Så går godt to måneder og politiet hiver to journalister ud af deres senge og beslaglægger deres dataudstyr.
Dette er en tendens vi har set i andre lande, som det er naturligt sammenligne med. Da en muslim skar hovedet af eks-konen på en togbaneperron i Hamburg, tog politiet hen til indvandreren, som havde filmet hændelsen og beslaglagde materialet.
Fællesnævneren synes at være at lukke kæften på islam-kritikere.
Modsat bliver jihadister, som går amok, erklæret utilregnelige før blodet endog er størknet.
Slår til dagen efter valgkampstart
Lige efter at det var blevet kendt at Rasmus Paludan og Stram Kurs havde sikret sig de nødvendige 20.100 vælgererklæringer, varslede Facebook at han var blevet smidt ud derfra og fra Instagram. Paludan er et socialt medie-fænomen.
Tirsdag begyndte valgkampen i Danmark. Der var to partilederdebatter, og Rasmus Paludan fik meget opmærksomhed i begge.
Dagen efter slår politiet til. Hvis politiet ønskede at give islamkritikerne maksimal opmærksomhed, kunne de ikke have fundet på noget bedre.
Men det ser ikke ud til at mainstream-medierne opfatter det på den måde. De lader til at tro at islamkritik er noget som kan stoppes.
Big Tech går foran
Det skumle er at Big Tech går foran i kampen.
På fjorten dage er Laura Loomer, Paul Joseph Watson, Alex Jones, og Milo Yiannopoulos smidt ud af Facebook og Instagram. Tommy Robinson får kun lov at lægge videoer mærket med en advarsel ud på youtube.com.
I tillæg arbejder betalingstjenester på at lukke disse samfundsdebattanters indtægtskilder: Paypal har lukket konti. Robert Spencer har fået besked om at han ikke må bruge Mastercard. Aktivister forsøger at presse Mastercard til at anerkende et menneskerettighedsråd, der skal bestemme hvem, der skal have lov til at bruge tjenesterne.
Man kan tænke sig, hvordan ytringsfriheden bliver for højresiden, hvis denne trend får lov til at fortsætte.
Medierne, som har givet stor plads til at diskutere om Steve Bannon overhovedet bør få plads, – hvor meget har de skrevet om censuren som nu rammer højresiden stadig hårdere?
Tilbage til udgangspunktet: Landet som blev berømt for at have stået op mod ytringsfriheden er i dag i stedet blevet en håndhæver af meningskontrol. Det giver et fingerpeg om hvor Europa er på vej hen.