Søren Pape Poulsen (K) justitsminister. Foto: youtube
Dagen efter at nyvalg var udskrevet og Rasmus Paludan dominerede to tv-debatter, går dansk politi til aktion mod to kendte islam-kritikere, hvoraf den ene er kandidat til Folketinget.
Hvis man ønsker at valget skal handle om islam og muslimer, kunne man ikke have valgt et bedre tidspunkt.
Men det ønsker justitsminister Søren Pape Poulsen selvsagt ikke. Måske var tanken at sende et signal til de islamkritiske skribenter: I skal holde jer på måtten. Vi holder øje med jer.
Det vidner i så fald om en ufattelig tankeløshed. Medierne og politikerne i fællesskab giver islamkritikerne maksimal PR og sympati. Danskerne synes ikke om at folk trækkes ud af deres senge og får deres computere beslaglagt for en bagatel.
Tirsdag blev en mand skudt ned og dræbt på åben gade i nærheden af Hovedbanegården. En ren likvidering.
Det er den virkelighed byens borgere oplever. Men måske ikke ministre?
Document har talt med Steen Raaschou i dag. Han tager det indtrufne med fattet ro.
Vi var enige om én ting: Myndighederne er i panik.
De føler, at kontrollen glider ud af deres hænder og handler i panik.
Men de har mistet kontrollen for længe siden. Er det først når det beskrives af danske skribenter at det går op for dem?
Det, der har udløst panikken, kan opsummeres med stikordene: Rasmus Paludan Nørrebro, Notre Dame og Sri Lanka. Fordi eliten ikke har investeret tid og arbejde i at forstå sammenhængen mellem dem, reagerer de i panik.
Vi aner ikke, hvad der sker.
I filmen ”Danmarks Sønner” likviderer en muslimsk PET-agent en dansk statsministerkandidat af Martin Henriksen-støbning.
Hvis jeg var Søren Pape Poulsen ville jeg være meget mere bekymret for at nogen skulle skade en politiker på højrefløjen end at rende rundt og sende politiet efter dem.
Husk at danskerne nu sidder som dommer over politikerne.