Nicoline, Danskhed, 2019; Fotos: Youtube
“Ingen går fri i hendes fremstilling”, fortæller museumsdirektør Julie Rokkjær Birch, og ser bort fra det faktum at Nicoline udelukkende angriber centrum/højrepolitikere. Hvis du pinedød vil se videoen, så husk at slå lyden fra. Det kunne muligvis være ringere, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig hvordan.
“Hendes formål er at ruske op i de vanetænkninger, vi har om, hvad der er dansk. Hun er jo dybt provokerende, idet hun får Twerk Queen til at ‘moone’ med det danske flag. Samtidig slår hun et slag for køn, mangfoldighed og kropspositivitet. … Personligt synes jeg faktisk, at formen er meget humoristisk – og budskabet positivt. Hun rapper om at være ‘fælles om lykken’ og siger ’stop med at bruge danskhed som ammunition’. Ingen går fri i hendes fremstilling; det er mere et systemkritisk opråb – og det er altid sundt for et demokrati.” (Museumsdirektør Julie Rokkjær Birch, DR Online, 6. maj 2019)