Nyt

Hovedbanegården. Foto: Wikipedia

En 39-årig mand blev skudt og dræbt nær Hovedbanegården i København tirsdag. Det oplyser politiet.

Manden der blev skudt gik sammen med en gravid kvinde.

Esben Lund, der er indehaver af vinbaren Barril, var ved at gøre sin restaurant klar til åbning, da han hørte skud.

– Jeg hører først nogle skrig, så jeg gemmer mig ved vores store vinduespartier. Så hører jeg fem-seks skud og endnu flere skrig, fortæller han om oplevelsen.

– Jeg kunne høre, at skuddene kom lige uden for vinduet.

Esben Lund så ikke, hvem der skød, fordi han dukkede sig, men da han efter et lille minut kiggede op, lå der en mand lige foran butikken, som var skudt i kroppen og hovedet.

– Jeg kommer ud på gaden, og vi er flere personer, der forsøger at give ham førstehjælp. Tilfældigvis kommer en læge i civil også, som giver hjertemassage til manden, fortæller Esben Lund.

..

– Det var en rystende oplevelse. Der ligger fire projektiler ude foran vores indgang. Vi kunne have haft åbent og gæster her. Det er meget skræmmende, slutter Esben Lund.

 

Mand dræbt af skud ved højlys dag i København