Constantin Schreiber. Foto: Krd / Wikimedia Commons.

Den tyske journalist Constantin Schreiber er en grundig herre.

Da han som reporter i foråret 2016 tilfældigvis befandt sig i en moské i Berlin, og der forbavset stødte på antisemitisk materiale, satte han sig for at granske prædikenerne i tretten moskeer i Tyskland undercover i flere måneder. Den arabisktalende Schreiber kunne da chokeret konstatere, at de alle formidlede intolerante, samfundsfjendtlige eller voldelige idéer. Resultatet blev bogen Inside Islam, som udkom i 2017.

Nu har Schreiber fuldført et lignende kæmpeprojekt, som også er endt op i bogform: Kinder des Koran: Was muslimische Schüler lernen, på norsk «Barn av Koranen: Hvad muslimske skoleelever lærer», udkommer torsdag, og er allerede før udgivelsen blevet den mest solgte bog om islam på tyske Amazon.

Forfatterens fund i de mere end hundrede skolebøger, som er gennemgået, er ikke mere beroligende denne gang: Skolebørnene i de fem lande, han har undersøgt, Egypten, Tyrkiet, Afghanistan, Iran og de palæstinensiske områder, opdrages i praksis til intolerance mod Vesten. Det får konsekvenser når islam kommer til os.

I forbindelse med udgivelsen gav Schreiber tirsdag et interview til Die Welt.

Die Welt: Herr Schreiber, De har fået oversat skolebøger fra fem muslimske lande til tysk. Hvorfor det?

Constantin Schreiber: Jeg er i Egypten regelmæssigt på grund af jobbet. En veninde gav mig i fjor en bunke skolebøger, og sagde: Læs dette. Hun kommer selv fra et vestligt land, og var stærkt irriteret over det, som blev fortalt hendes børn, da de gik i skole i Egypten.

Er De også?

I bøgerne jeg har set, bliver historien delvist forfalsket, de indeholder antisemitiske ytringer og kvindeforagt. Minoriteters rettigheder bliver fuldstændigt tilsidesat. Det er skrækkeligt at se hvilket middelalderligt verdenssyn, der bliver spredt.

Avisen spøger, hvad han har fundet ud af som forskningsinstitutioner, der befatter sig med skolebøger ikke har. Det righoldige oversatte kildematerialet har ikke sin lige, svarer Schreiber, og det viser at indlæringen af intolerance ikke bare er sporadisk, men et gennemgående træk.

Jeg ville vide om det, der siges i egyptiske skolebøger, er et enkelttilfælde, eller om der også i andre muslimske lande, findes problematisk indhold. […] Bliver der systematisk fremstillet et verdensbillede som fra vort synspunkt er at betragte som problematisk? Det sidste viser sig at ramme plet. I alle bøgerne kan man finde indhold som bør gøre os urolige. Forfatterne af bøgerne antyder en kulturkamp, som vi som udenforstående ikke forstår eksisterer.

Det er let at se at det handler om en mentalitet, som skyldes en kombination af bitterhed over historien og jihad:

Flere af bøgene er sat op efter et venne/fjendebillede. Ofte omtales Vesten som fjenden, særligt USA, men også tidligere europæiske kolonimagter. I en iransk lærebog bliver Vesten blandt andet omtalt som «verdensetteren», en enhed som truer den muslimske verden. I andre bøger finder man betegnelser af vestlige lande, som giver negative associationer, som imperialister eller kolonialister. Gennem bøgerne bliver betegnelserne statsligt legitimeret. En hel generation skal vokse op med ignorance og had mod vesten, hvis de følger det som står i lærebøgerne.

Schreiber har også fundet rene historieforfalskninger i lærebøgerne.

Jeg peger eksempelvis på en historiebog fra Egypten, hvor krigshandlingerne mod Israel fremstilles som om Egypten vandt disse krige. Faktum er imidlertid, at Egypten tabte disse krige. Når eleverne ikke har nogen mulighed for at få anden information, lærer de slet og ret en forfalsket historie.

Forfatteren finder også eksempler på antisemitisme. I en afghansk religionsbog for 10.klasse står der at jøderne har bragt menneskene på vildspor.

Blev De overrasket over denne antisemitisme?

I alle fald når det gælder egypterne. Der findes jo en fredsaftale mellem Israel og Egypten. I tillæg forventede jeg at den finansielle støtte, disse lande modtager fra Vesten, ville have en virkning. Denne støtte skal jo bruges til at støtte programmer, som bringer pluralitet ind i disse lande.

Eksempler på indbildt islamisk overhøjhed forekommer også. Avisen bagatelliserer så godt den kan:

I en afghansk religionsbog kritiserer De også sætningen: «De, som er ophøjet af Gud (muslimerne), er det bedste folk.» Sådanne ophøjede udsagn eksisterer også i andre religioner. Hvorfor synes De det er modbydeligt eller skræmmende, at noget sådant påstås i et muslimsk land?

Denne følelse af overlegenhed findes sikkert også i andre religioner. Men én ting er, hvad folk tror, og en anden, hvad der fortælles officielt i skolen. I dette tilfælde bliver muslimer fremstillet som det «bedste folk» i verden. Men skolen bør være et sted hvor der udfoldes kritisk tankegang og tolerance overfor andre religioner.

En tyrkisk samfundsfagbog skiller sig positivt ud: Den fremhæver de demokratiske værdier. Bare synd at den ikke svarer til den tyrkiske virkelighed:

Det bliver sagt, at der eksisterer et magtfordelingsprincip som er repræsenteret af folket og den fri presse. Det nævnes ikke med et eneste ord at disse rettigheder nu undergraves på det stærkeste, og at journalister og advokater kastes i fængsel.

Mange lærere i de muslimske lande er kritiske overfor det, som står i skolebøgerne, men de er magtesløse.

Die Welts reporter indvender, at Schreibers udvalg af skolebøger ikke er repræsentative. Avisen gør sig også lidt dummere end den er:

Hvorfor tror De at dette er relevant for Tyskland?

Under mine undersøgelser i Afghanistan fandt jeg ud af at penge fra den tyske ”Afghanistan Reconstruction Trust Fund” flyder direkte fra Tyskland til uddannelsesinstitutionerne i Afghanistan. Med andre ord bidrager Tyskland til at trykke bøger med antisemitisk indhold, som bruges i undervisningen. Dette er intet mindre end en skandale. For det første rammes tyske skoler af migrerede elever som kommer til Tyskland med dette tankegods intakt, og for det andet har landet fortjent bedre end dette.

Man bør heller ikke acceptere at tyske pengeoverførsler bliver brugt til at sprede antisemitisme og kvindefjendtligt tankegods. Dette bør man slet og ret ikke tolerere

Samme tankegang kunne med fordel anvendes på pengestøtte til muslimske organisationer i Europa.

Vi må bruge bistanden som presionsmiddel, mener Schreiber. Idéen ville ikke være dårlig indenlandsk heller.

I lighed med Frankrig er Tyskland på mange måder multikulturelt fucked up. Men begge lande er heldige. De har journalister og intellektuelle som står ved deres landes værdier. En mand som Schreiber burde have været oversat, men det er overordentlig vanskeligt at se for sig de norske forlag i noget kæmpeslagsmål om rettighederne til hans nye bog.