“Hvorfor opfattes flygtninge pludselig som en trussel?” diskuterede Lars Trier Mogensen onsdag på Radio24syv, i anledning af to nyere udgivelser fra to tidligere generationsekretærer i Dansk Flygtningehjælp. Eks-kommunisten Andreas Kamm, lød mere fornuftig end Arne Piel Christensen, der i øvrigt har skrevet sin bog med kommunisten Knud Villy. Svarene var forudsigelige. Populisme og dårlige politikere, havde ødelagt danskernes moral.

Det er sådan set okay med mig, at den yderste venstrefløj har et radio-reservat, men Det Røde Felt adskiller sig værdipolitisk ikke fra andre programmer på samme kanal. I sidste uge hørte jeg eksempelvis 55 minutter (Tinne Hjersing Knudsen), der havde NGO-kritik af forholdene i libyske flygtningelejre som emne. Den ene interviewede politiker var Alternativets Rasmus Nordqvist, der ville lukke lejrene, og give mulighed for fri og sikker adgang til Europa. På den anden fløj var den konservativ EP-kandidat Pernille Weiss, og hun var i defensiven fra start til slut.

Pernille Weiss, K: … Vi har ihvertfald et moralsk ansvar… Vi har da under alle omstændigheder et moralsk ansvar… Der skal både tages nogle akutte konkrete skridt, og så skal der tages nogle mere sådan længerevarende mere systemisk arbejdende skridt, for at få folk til at finde en fremtid og et håb og et perspektiv i eget hjemland, så man slet ikke behøver at tænke den tanke, at jeg bliver nødt til at migrere med livet og mine børn og min ægtefælles tilværelse og sundhed som indsats. Det er det endemål vi skal ses for os.

… vi må se på hvad vi kan gøre i de lande hvorfra folk de emigrerer. … Det der skal til er jo at folk slet ikke i Afrikas lande har behov for, føler lyst til, har trang til, ikke kan se anden udvej end at emigrere op imod Europa, og dermed også strande i Nordafrika.

… Vi skal få sat langt mere fart i at se på hvad vi kan gøre i de lande hvorfra folk starter deres migrationsrejse. Og det er der, hvor jeg oplever at det halter. Det er jo i EU’s egen interesse, kan man sige, at vi får opbygget et godt og sundt naboskab til Afrika med gode produktionsvirksomheder med sundheds- uddannelses- og socialsystemer, der virker på en måde, så det kun er den – hvad skal man sige, er den positive migration mellem nord og syd som kendetegner den måde vi er naboer til hinanden på.

… samtidig med at der også bliver opbygget nogle relationer omkring uddannelse, undervisning, socialsystemer, som gør at der lige pludseligt vokser et sundt og bæredygtigt arbejds- og familieliv op for mennesker i Afrika. … Det er det der skal til.

Hvis man kalder velfærdsmigranterne for ‘klimaflygtninge’, så er nødvendige tiltag legale at diskutere.

“Problemet er enormt. Derfor bør man i de lande, hvor der er rigtig mange unge, indføre en etbarnspolitik som i Kina. Det kan være med til at forhindre, at det går helt galt. … Jeg er fuldstændig enig i, at man bør indføre en begrænsning. FN burde presse meget mere på, men det er svært, når der kommer noget religiøst ind over som prævention og abort.” (Professor Jørgen E. Olesen i Jyllands-Posten, 19. april 2019)