I et debatindindlæg i Kristeligt Dagblad funderer Naser Khader over det seneste terrorangreb og skriver han er ved at være træt af islam.

Her nogle udpluk.

Jeg så et opslag på Facebook, hvor man har sammenlignet Barack Obamas og Hillary Clintons sympati-erklæringer efter terrorangrebene i henholdsvis New Zealand og Sri Lanka. Clinton og Obama ville gerne ”stå og græde sammen med det muslimske samfund” efter terrorangrebene i Christchurch. Efter angrebene i Sri Lanka, hvor mange døde, fordi de var kristne, udtrykte de to hver især sorg over det, der er sket med ”påske- tilbederne”.Det er efter min bedste overbevisning slet ikke tilfældigt, hvordan Obama og Clinton vælger deres ord. Og jeg synes næsten, det bliver en hån af de kristne, selvom jeg godt er klar over, det slet ikke er hensigten, tværtimod. Men vi ved, at de kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden, så hvorfor denne tilbageholdenhed med at erklære, at man også vil ”stå med de kristne”?

“Lettet over, at han valgte en religion, der har udviklet sig til at være fredelig og næstekærlig, som vi kender kristendommen i dag, Og lettet over, at han ikke som jeg skal være i konflikt og frustration over at dele religion med de mest dødbringende ideologer i vores tid. Han kunne også have valgt at gøre oprør mod sin far ved attilslutte sig Hizb ut-Tahrir eller andre islamist-tosser – men nej, selvfølgelig ikke. Han er en fornuftig og klog dreng – og jeg er stolt af ham.”

“Og hvad så med dig selv, Naser? tænker du måske. Ja, den er svær. Det har været og er stadig et livsprojekt at se islam reformeret og moderniseret. For jeg ser stadig et potentiale.Men det er en kamp, der er op ad bakke, og det er svært, hvis man ikke er helhjertet. Og jeg er mere og mere tvivlende i forhold til islam. Men Gud har jeg det fint med. Konklusionen for nu må være, at jeg stadig er en ærlig tvivler.”

Kristeligt Dagblad – Naser Khader er ramt af metaltræthed over islam: Godt, min søn nu er blevet konfirmeret