Michael Avenattis selvbillede er meget stort som det fremgår af portrætet fra hans hjemmeside. Det minder om en reklame for Tag Heuer.

I USA fortsætter ledende demokrater, deres lydige medier og fhv. embedsmænd i de hemmelige tjenester deres undergravende arbejde mod den folkevalgte præsident. Det var naivt at tro, at disse kyniske magtmennesker ville lade sig påvirke af den særlige undersøger Robert Muellers hovedkonklusion: At man ikke har kunnet finde beviser på, at Trump og hans kampagnestab i 2016 var involveret i en strafbar konspiration med Kreml for at få den russiske agent Trump indsat som USA’s præsident.

Mediernes løgne har været lige så absurde som talrige, og de er blevet fremsat af moraliserende tanter af begge køn med ansigter fortrukket af hellig forargelse. Og danske medier traskede bare ukritisk efter. I Dannevang har vi gennem to år været vidne til ”eksperter” af David Trads-typen, der med bedrevidende smil kunne bekræfte, at det var ganske vist: Trump var i lommen på Putin. Politikens dækning af Mueller-rapporten var en opvisning i manipulation.

Det er vigtigt at understrege beskyldningernes horrible karakter: USA’s folkevalgte præsident var angiveligt hvervet af den russiske efterretningstjeneste og nu i fuld gang med at ødelægge ikke alene USA, men hele den internationale orden, som USA sammen med de andre vestlige demokratier havde opbygget efter 2. Verdenskrig. Der er nu udarbejdet lister over de værste løgne og dem, der udbredte dem. En af de værste er fhv. CIA-chef John Brennan.

I stedet for at give en uforbeholden undskyldning for at have ført offentligheden bag lyset og udspredt falske anklager mod en uskyldig person kræver de samme medier nu, at Trump skal sige undskyld! CNN- stjernen Chris Cuomo har for åben skærm afkrævet Trumps advokat Rudy Giuliano en undskyldning for en række påståede løgne. Han fik svar på tiltale. 

Det var CNN, der ikke ville høre på, hvad den respekterede juraprofessor Alan Dershowitz havde at sige. I stedet førte de en berygtet advokat og en periode demokratisk præsidentkandidat, Michael Avenatti, frem. Hans vidner i form af tvivlsomme damer viste sig dog at være lige så løgnagtige som ham selv. Avenatti er for nylig blevet arresteret og sigtet for en lang række alvorlige forbrydelser.

De overbetalte journalister og deres arbejdsgivere er en trussel mod det amerikanske demokrati. Når Trump siger det, bliver han beskyldt for at angribe medierne. Men hvad skulle han ellers sige? Takke dem for, at de i nu over to år ved hjælp af en syndflod af løgne har beskyldt ham for at være landsforræder?

Den bedste måde at straffe disse medier på vil være at lade være med at betale for deres undergravende virksomhed. Hvem vil nogensinde tro på deres historier efter deres to år lange løgnekampagne? De løber nu ynkeligt fra deres ansvar for at have forgiftet den offentlige mening. Ihærdige republikanske politikere og dygtige, professionelle journalister og medier vil holde dem fast på ansvaret. 

De vil nu have undersøgt, hvordan det i det hele taget kunne gå til, at en afdanket britisk spions videreformidling af RUSSISK desinformation kunne få FBI og CIA til at iværksætte undersøgelser af Trump-kampagnens angivelige forbryderiske samarbejde med Kremls repræsentanter. Uden kontrol og kritisk undersøgelse af de mudrede russiske forlydender.

Demokraterne, deres medier og tidligere CIA- og FBI-chefer kværner videre om, at selv om det (endnu) ikke er bevist, at Trump har gjort noget forbryderisk, så er han alligevel skyldig og i Putins sold. De forbryder sig fortsat mod det grundlæggende princip i en retsstat, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Det eneste, de desperat undlader at beskæftige sig med, er den RUSSISKE desinformation, som de villigt udbredte. Og den var som bekendt betalt af – det demokratiske parti! Det såkaldte ”Trump-dossier”, som de åd råt, afvises komplet og med god grund af Mueller-undersøgelsen.

Men hvad så med anklagen mod Trump om, at han aktivt forsøgte at forhindre en undersøgelse af de falske beskyldninger mod ham for at være Kremls agent – det, amerikanerne kalder ”obstruction of Justice”?

Rent logisk kan man jo for det første ikke være skyldig i at ville forhindre opklaringen af en forbrydelse, som ikke har fundet sted ifølge Mueller. For det andet er Mueller ikke dommer, men anklager. En anklager arbejder med påstande om forbrydelser. Hvis anklageren finder beviser for en forbrydelse, skal han rejse sigtelse. Hvis han ikke finder noget, der bekræfter en forbrydelse, falder sagen til jorden. 

Mueller har gjort det ganske usædvanlige og højst kritisable først at skrive, at man ikke har kunnet finde beviser for, at Trump har forsøgt at forhindre en opklaring af en forbrydelse, der altså ikke har fundet sted. Men Mueller har ikke ladet det blive ved det. Da hans opgave som sagt ikke var hverken at dømme eller frifinde Trump – det har man domstole til – og da han ikke har rejst nogen sigtelse for ”obstruction of justice” – har han her overskredet sine beføjelser som anklager.

Det er naturligvis gefundenes Fressen for Trumps modstandere i Kongressen og de Trump-hadende medier. Det forsøger de nu af alle kræfter at koge suppe på. Men de har for længst uigenkaldeligt blameret sig. Selv skuespillerinderne i Hollywood synes at have forstået det.