Kan den danske stat sætte skatten ned? Staten har i hvert fald millioner af kroner i overskud, når der skal laves en muslimsk propagandafilm om ‘de onde danskere’, der overraskende nok selv er skyld i islamisk terror.

Filmen ‘Danmarks sønner’ har lige haft premiere over hele landet. Det er en irakisk migrant, der står bag filmen. Filmen handler om nogle muslimer, der er så kede af den ‘mistro’ og den islamkritiske tone i Danmark, at de til sidst vælger at sprænge Danmarks terrormål nummer ét i luften – den travle togstation Nørreport i København.

23 tilfældige danskere mister livet i filmen. Men budskabet er, at de ‘stakkels muslimske terrorister’ slet ikke kan gøre for det. De muslimske terrorister er drevet til deres ugerning på grund af danskernes ‘hadske tone’ mod ideologien islam. Man oplever også et ‘ondt politisk parti’ i filmen, der nærmest er identisk med Pernille Vermunds Nye borgerlige.

Det er så banal islamistisk propaganda, at kun en muslimsk instruktør kan stå bag. Det interessante er, at filmen er betalt af gode danske skattekroner. I 2017 får irakiske Ulaa Salim 5.580.000,00 skattekroner af Det Danske Filminstitut.

Millionerne kommer fra den statslige organisation, der administrerer økonomiske støtteordninger til danske film. Det Danske Filminstitut har ansat forskellige ‘konsulenter’, der skal vurdere filmene og derefter give dem skattepenge, så de kan produceres.

En af de ‘konsulenter’ hedder Mette Damgaard-Sørensen. Hun elsker islam og er dybt venstreorienteret. Så hun tænker ikke lang tid, før irakiske Ulaa Salim får sine millioner fra statskassen. Nu skal danskere hånes for deres egne skattepenge.

Filmkonsulenten Mette Damgaard-Sørensen vokser op med en følelse af Sovjetunionen som sit andet fædreland. Som ungkommunist var Mette Damgaard-Sørensen på partiskole i Moskva, hvor hun svor troskab til kommunismen. Trods kommunismens kollaps i Rusland, mener hun stadig, at der er brug for en stærk dansk venstrefløj. Det kan næsten ikke blive mere rødt i Filminstituttet.

Den ræverøde filmkonsulent Mette Damgaard-Sørensen har nu bevilget millioner af danskernes egne penge til en irakisk film. En biograffilm, der skal vise skatteyderne, hvor onde de er, når de ikke omfavner islam.

Irakiske Ulaa Salim ønsker ikke at fortælle om sit muslimske privatliv til de danske medier. Han vil gerne have millionerne af danskerne, men han vil ikke fortælle om sin baggrund. Lidt er dog sluppet ud. Han bor på indvandrertunge Nørrebro og fortæller, at man kun talte arabisk i hans muslimske barndomshjem. Han har tatoveret “Irak” på sin højre arm.

Ulaa Salim fortæller, at han ser et Danmark, der “splittes mere og mere”. Men han omtaler ikke det muslimske parallelsamfund, som han er vokset op i. Han fortæller ikke, at muslimerne har en stor rolle i det ‘splittede samfund’. Et eksempel er muslimske friskoler, der er finansieret af danske skatteydere. Her opdrages børn i koranens værdier og lærer, at de ikke skal blande sig med vantro danskere.

Men i medieeliten er man ligeglad, der omfavner man islam, så man kan vise, at man er en ‘god’ venstreorienteret. I 2013 udtaler chefen for Det Danske Filminstitut: “Der skal flere hudfarver og flere etniciteter ind i dansk film.”

Erklæringen kan lyde racistisk, og det er den skam også. Danskerne betaler selv for, at der bliver produceret islam-venlige propagandafilm for offentlige midler. Film, der åbenbart har til formål at promovere en bestemt hudfarve. Der skal ikke bare “flere hudfarver og flere etniciteter” ind i danske film. Der skal også fremvises politiske budskaber, der viser islam fra en god side.

Danskerne betaler for Allahs vilje i Det Danske Filminstitut, og den tidligere kommunist Mette Damgaard-Sørensen giver regningen på millioner af kroner for filmisk islampropaganda videre til det danske folk.

Allah er stor i Det Danske Filminstitut og i de danske biografer lige nu.

Se også Pølsevogn ville ikke servere halalkød; blev chikaneret væk fra Brønshøj Torv af muslimer