Dramatisk skylag over Washington samme aften som Bob Mueller overleverer sin rapport til justitsminister William Barr. 

Muellers frikendelse af Trump må komme som et chok for anti-Trump-medierne og Demokraterne, som har dyrket Russia collusion-fantasien så længe at de begyndte at tro på den selv.

De ved godt,at det var Hillary og Demokraterne som drev på med the Russia collusion. The Clinton Foundation fik 145 millioner dollar – dollar – for at sælge 20 procent af USA’s uranminer til Putin. Hillary drev butik i butikken. Norge var villig medhjælper og indskød 640 millioner kroner.

Mueller-rapporten handlede aldrig om at finde sandheden om Trump og russerne. Mueller vidste helt fra starten at de ikke kom til at finde noget. Viceleder i FBI’s kontraefterretning, Peter Strzok, sagde allerede da Mueller blev udnævnt – 17. maj 2017 – at “there is no there there”. FBI havde holdt på i ni måneder uden at finde noget.

Men Strzok vidste udmærket godt at Hillary og Demokraterne havde mange lig i lasten. Han havde hjulpet til med at sørge for at hun ikke blev tiltalt for at have ødelagt 33.000 e-mails og flere snese telefoner og harddiske.

Mueller-efterforskningen blev ikke oprettet for at finde sandheden om Trump, men for at skjule sandheden om Hillary.

Derfor er vi nu kun halvvejs. Nu kan det virkelige gravearbejde begynde: Hvem gav ordre til at sværte Trump til?

The Hills John Solomon har fundet frem til interessante forbindelser til Ukraine. I august 2016 afslørede New York Times valgkampleder Paul Manaforts lobbyarbejde for Ukraines Moskva-loyale Party of Regions, Manafort måtte gå af.

Hvem lækkede disse oplysninger? Solomon har fundet ud at det var den amerikanske ambassadør i Kiev som lækkede dem, for at skade Trump. Manafort havde nemlig en kollega på PR-siden, Tony Podesta, bror til Hillarys valgkampleder, John Podesta. Disse drev sammen lobbyarbejde for Ukraine i Washington. Manafort blev kastet for ulvene og revet i stykker. Tony Podesta er hidtil gået fri.

I Kiev-cirklen dukker også den britiske eks-agent Christopher Steele op. Dette er så tidligt som i vinteren 2015/2016.

En anden, som har gjort sine hoser grønne i Kiev, er daværende vicepræsident John Biden. Dvs. ikke ham personligt, men sønnen Hunter. Han er i ledtog med faren og gør forretninger nærmest i farens frakkeskøder, uden at have specielle forudsætninger.

Clinton-systemet spiller beskidt spil. De har årtiers erfaring i hvordan tingene fungerer og har sikret sig, politisk og økonomisk. Det koster dem ingenting at bruge denne viden til at udklække en plan til at kompromittere Trump.

Da det umulige sker, at Trump vinder, bliver indsatsen højere. Men Clinton-systemet står med Obamas folk rustet også til denne opgave: At ødelægge USA’s 45. præsident.

Det begynder psykisk med mødet i Trump Tover i januar 2017, hvor efterretningscheferne fortæller om russisk påvirkning, og insinuerer at Trump kan takke Putin for sejren. Beruset af disse oplysninger, tager FBI-chef James Comey Trump på tomandshånd og fortæller ham, at der findes en rapport som medierne allerede har, hvor det hævdes at Trump har været i seng med tre russiske prostituerede på et hotel i Moskva, hvor de på hans opfordring tissede i sengen.

Trump siger, at han straks vidste at dette var et “setup” og et “takedown”. Han forstod at han var under angreb. Fordi han er en fighter gik han til modangreb. Ikke alle kan lide måden, han gør det på. Men det er sådan han er.

Trump har over 60 millioner følgere på Twitter. Han er den første politiker i Vestens historie, som har svaret igen i medierne.

Muellers frikendelse er derfor en historisk sejr. Trump overlevede, han lod sig ikke knække.

Comey fortalte ham på tomandshånd at han ikke var under efterforskning. Men da Comey fik spørgsmål om dette under udspørgninger i Kongressen, ville Comey ikke svare.

Dette overbeviste Trump om at det var en sammensværgelse mod ham.

Hvilket det var. Viceleder i Justitsministeriet, manden som havde overopsynet med Bob Mueller, Rod Rosenstein, tilbød i maj 2017, at bruge aflytningsudstyr i møder med præsidenten, for at kunne bruge grundlovstillægets paragraf 25 og få ham afsat. Stemningen var hysterisk.

Trump var som en elefant, de ikke fik ram på. Rosenstein havde selv skrevet memorandummet som afsatte Comey. Nu ville han kræve præsidenten erklæret utilregnelig.

Den samme Rosenstein skrev en fuldmagt til Mueller i august 2017, som offentligheden til denne dag ikke aner, hvad gik ud på.

Dette er ting vi ved, og der er meget andet vi ved, som fortæller en fantastisk historie om forsøgene på at få Trump fjernet.

Hidtil har nogle få snese journalister kæmpet en modig kamp mod anti-Trump-hysteriet. Nu bliver deres job lettere.

Der er kommet en ny justitsminister. Han kan samarbejde med generalinspektøren for FBI og Justitsminister Michaell Horowitz, som kommer med en ny rapport snart.

Hvis granskningen bliver så ødelæggende for folk i toppen af Justitsministeriet og FBI, som vi har indikationer på, kan der opstå et krav fra offentligheden om at alle kort må på bordet. Det kan betyde en storjury med alle dens pligter og rettigheder.

Der har fæstet sig et indtryk i offentligheden af at der er to forskellige lovsystemer i USA: En for de liberale, venstresiden og en anden for højresiden.

Der behøves en oprydning og en storjury kan være måden at gøre det på, for at genoprette tilliden til systemet. Men så må alle kort på bordet.

Det kan komme til at gøre ondt..

Den nye justitsminister William Barr, kan blive manden, der må udføre den opgave, historien har lagt i favnen på ham.

Køb Hege Storhaugs bog her!