‘Fredagsbøn mødt af provokation’, skriver Ekstra Bladet i dag med store typer henover en dobbeltside om gårsdagens Hizb-ut-tahrir-manifestation bag terrorsikringen på Christiansborg Slotsplads. I disse dage hvor politikere fejrer at Islamisk Stat er besejret i Syrien, så vil jeg mene den største provokation er at se hundredevis af bosættere med islamistiske flag ved den danske parlamentsbygning. Lige ved Herman Wilhelm Bissen prægtige rytterstatue af Frederik 7.: ‘Folkets kiærlighed – Min styrke’.

På borgpladsen kunne man se sorte og hvide flag påskrevet den islamiske trosbekendelse (shahada). Det hvide flag symboliserer den islamiske stat, jf. Hizb-ut-tahrirs tro på kalifatet. Det sorte kaldes for jihadflaget, oprindeligt et pashtunsk krigersymbol, senere anvendt af Taliban-regimet, Al-Qaeda og i en ændret form af Islamisk Stat (IS).

“Fjenden er i vore lande, og hans længsel er vores død.”, som Johan Christian Nord så poetisk formulerede det i et fremragende 2016-essay. Det skal han nok komme til at høre for, når kulturkampen konkretiseres af begge poler, men det ændrer ikke på noget væsentligt. Fjenden er i landet, og man skal være blind for ikke at se det.

“Kalifatet (arabisk: khilafah) er navnet på det politiske system i Islam. Hizb ut-Tahrir arbejder for genetableringen af dette system i den muslimske verden.” (Hizb-ut-tahrir.dk)

“Fra denne bygning her, har regeringer sendt danske tropper af sted i krige, som har medført flere drab på uskyldige end New Zealand terroristen kan drømme om. Fra denne her bygning har man indledt sig på krige mod muslimernes lande… Vi behøver ikke over land og vand for at forstå den krig som er blevet indledt mod os muslimer som en ummah (nation). Her i lille Danmark bliver muslimer dagligt lagt for had, udsat for hetz… og lovgivning, som tilsigter at ramme muslimerne, strømmer ud fra denne her bygning.” (Omaar Saad, Christiansborg Slotsplads, 23. marts 2019)