Kopierede/fra hoften

Illustrationsfoto

På min søns efterskole har flere tennissko til 4-5000 kroner, og nogle gange får jeg den tanke, at nutidens unge ville have godt af tvungen værnepligt, helst på en mudret kaserne i Vestjylland. Der er isoleret set intet galt i materielle goder, men det korrelerer desværre ofte med overfladiskhed, og total apati/antipati for det der har gjort Danmark til et velfungerende land. “Spoiled children soon to fall / Freedom is the lie we live” (Sebadoh, 1995)

Kommentar af Annette Heick set på BT.dk – Jeg er aldeles rystet – hva’ fa’en foregår der i whiskybæltet?

“I uge 7 havde diverse rejsebureauer lanceret skiferie til De Tre Dale for gymnasieklasser. Det er efterhånden tradition. Og alle kan i princippet melde sig, men særlig stor er tilslutningen fra gymnasier som Øregård, Ordrup, Rungsted og Herlufsholm. …

De unge (ned til 16 år) har sjældent under 10.000 kroner med i lommepenge. Og så er der altså også dem, der har brugt op mod 150.000 kroner!!

Det er dog mere reglen, at der bruges 2.000 kroner om dagen, og ja, der skal selvfølgelig købes mad, men så meget koster en pizza trods alt ikke. Næh, pengene bruges på sprut. Og prøv bare selv at dykke ned i Instagram. Man skal ikke lede længe for at finde ud af, at det er Dom Perignon, dyre flasker champagne, som fyres af i spandevis. Ikke billig vodka.

Mine veninder fortæller om 18-årige drenge, der starter dagen med at lægge 8.000 euro for at få et bord på den rigtige restaurant til frokost. Ja, du læste rigtigt. Jeg går klart ud fra, det ikke er penge, de selv har tjent. En af dem bor i Vedbæk og har familie, der er dybt involveret i LTF, og han havde sjovt nok kontanter med – apropos kontantløs snak! Han er kendt som en rød klud i hele området.”