Trafiklys i Manchester, 2018; Foto: Lifesitenews)
Kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup synes det er god ide at flere køn er repræsenteret, og fortæller at nogle kvinder længe har ‘følt sig generet’ af mandlige symboler ved fodgængerovergangene. De eneste politikere der har udtalt sig positivt om de her kønsneutrale trafiklys kommer fra Alternativet, Enhedslisten og Det Radikale Venstre – værdipolitiske venstreradikale, så at sige. De kan muligvis finde flertal i universitetsbyerne, hvor borgerligheden mest handler om at ikke at støde selverklærede progressive. Virkelighedsfjern symbolpolitik.
En historie fra Kristeligt Dagblad – Kønsneutrale trafiklys er på dagsordenen i flere danske byer
“London og Manchester gør det, München og Köln er med, og flere danske byråd synes nu også godt om idéen med trafiklys, som respekterer andre kønsidentiteter, frem for at det enten er en mande- eller kvindefigur, der signalerer, hvornår man må gå eller stå.
Kultur- og fritidsborgmester i København Franciska Rosenkilde (AL) mener således, at det er vigtigt for en storby at sende et signal om, at man ikke ligger under for faste kønsinddelinger, men rummer flere konstellationer.
‘Det er en rigtig god måde at gøre op med de kønsstereotyper på, vi ser overalt, og det er en idé, jeg er interesseret i at gå videre med. København er en by med stor diversitet og frisind, og det skal vi turde vise,’ siger hun. …
Også Christopher Røhl Andersen, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre, går ind for, at København indfører lgbt-trafiklys.”