Oussama El-Saadi hyldet Victor Kristensen, der døde i et selvmordsangreb i Irak i april 2014, som en helt.

Imamen i Grimhøjmoskéen er såre fornøjet med Aarhus-modellen. Det har han fuld ud grund til. Først sender ham de unge ud for at slå ihjel i Allahs navn. Derefter kan de komme hjem og Aarhus-politiet giver dem arbejde eller skolegang. Og vigtigst af alt. De vender tilbage til den moské, der sendte dem ud.

Imamen i Grimhøjmoskéen, Oussama El-Saadi, har kun rosende ord tilovers for Aarhus-modellen og den koordinerede indsats: De hjemvendte studerer, er selvstændige eller er kommet i job. Men det aller vigtigste er at de har beholdt deres religion.

“….det er altafgørende, at de hjemvendte jihadister ikke mister deres religion”

Hvis man vil have en forestilling om hvad Aarhus-modellen går ud på, så kan man tage som udgangspunkt at imamen Oussama El-Saadi er fornøjet. 24 ud af 34 Syrien-jihadister frekventerede Grimhøjmoskéen. Hans moské.

Det er en meget stærk indikation på at Aarhus-modellen bygger på islam. Den reintegrerer jihadisterne på islams præmisser, ikke Danmarks.

Daniel Lingrens interview med Oussama El-Saadi i Berlingeren forsøger ikke på noget tidspunkt at stille kritiske spørgsmål. Hvis en salafistisk imam er fornøjet, hvis imamen, hvis moské rekrutterede krigerne hylder den velkomst de får, er der så ikke grund til at spørge om Danmark ikke bliver taget ved næsen?

Respekt for hvem?

Aarhus-modellen bygger på respekt, men respekt for hvem? Hvis imamen er rosende er der grund til at tro det er for islam.

»Aarhus-modellen er meget, meget god. Den bruger gulerod frem for pisk. Den bygger bro mellem de unge og samfundet. Og den hjælper vores unge på den rigtige måde. Når ting er bygget på gensidig respekt, giver det mening. Et exitprogram uden respekt for de unge vil ikke give succes. Det nytter ikke bare at sætte folk i fængsel,« lyder det fra Oussama El-Saadi på den anden side af et stort, blankpoleret skrivebord.

Krigerne reintegreres i islam og vil fortsætte med at sprede religionen og blive forbilleder for de unge. Hvad er resultatet af modellen i det lange løb? Vil det være til Danmarks fordel? Det er helt centrale spørgsmål, som Lingren ikke stiller.

Intet retsopgør

Her er ikke tale om et retsopgør.

-De hjemvendte jihadister vil komme til at forstå, hvor meget politiet arbejder for dem, så også de kan sove trygt,« siger han.

Modellen indebærer at krigerne ikke skal stå til ansvar for deres gerninger. Det er stik i modstrid med lovgivningen, der siger man ikke må drage af sted til et krigsområde.

Grin

Oussama ved det godt. Han laver grin med Danmark.

Han kan ikke lide fængsler.

»Jeg kan ikke lide fængsler, og jeg kan ikke lide, at folk bliver straffede, ligegyldigt om de er muslimer eller ej. Det gør mig ked af det, når folk får frataget deres frihed. Så hvis der er en anden løsning, vil jeg anbefale det, men det er ikke op til mig. Det er op til myndighederne at afgøre,« siger Oussama El-Saadi.

Han åbner en Fanta Orange på det store skrivebord, inden han fortsætter:

»Hvis man – generelt – sender de unge i fængsel i flere år for blot at rejse til Syrien, så vil sådan en ung mand være meget vred, når han kommer ud,« lyder det.

Det sidste er en slet skjult trussel.

Han driller journalisten, når han ikke ser noget problem i at unge tager til Syrien for at drive humanitært arbejde.

Oussama El-Saadi mener ikke, at det et problem, at unge mænd rejser til Syrien, så længe de udfører humanitært arbejde og ikke drager af sted for at kæmpe. Jihad er andet end hellig krig, pointerer han. Det er også jihad at udføre humanitært arbejde.

»Hvis de gerne vil hjælpe, er det godt at tage af sted. De imamer, jeg kender i Syrien, siger, at der ikke er brug for, at folk fra Vesten kommer og kæmper. De har brug for humanitær hjælp. Hvis du vil hjælpe på den måde, er det en god idé at tage derned. Men hvis eksempelvis Islamisk Stat sender dem i krig, er det ligesom at placere dem i helvede, og det er ikke en god idé. De har heller ikke nødvendigvis militærtræning. Jeg vil ikke anbefale, at man tilslutter sig terrororganisationer. Men det er godt, hvis man vil hjælpe nede i området,« siger han.

Hvis 23 ud af 34 er rejst derned fra Grimhøj har det noget at gøre med det budskab, moskéen spreder. Det ved imamen, det ved offentligheden, men Berlingeren lader som om Oussama mener det han siger.

Imamen fortsætter med at drille journalisten:

Jeg plejer at sige, at de er kommet lige så meget i Bilka eller Netto som her. Hvis vi har sendt dem til Syrien, må de kunne bevise det,« siger Oussama El-Saadi

Bevaret for islam

Han kommer til det vigtigste: Drengene har ikke forladt islam. De er blevet i islams hus. Jihad har således været win-win:

»Der er stor forskel på at ville hjælpe de unge og give dem en chance til – og så ville fjerne dem fra miljøet og moskéerne. For det er en dårlig idé. Man skal ikke tage deres religion fra dem. Det vil kun gøre det værre at fratage dem det fællesskab. Man skal respektere dem og religionen i deres hoved og i stedet fortælle dem, at de kan praktisere den på andre måder end ved vold og drab,« siger Oussama El-Saadi.

Han mener ikke, at man kan betegne jihadisterne som »radikale muslimer«. Ifølge Oussama El-Saadi er man ikke ekstrem eller radikal, fordi man kommer i en moské fem gange om dagen og beder eller faster i ramadanen. Det er det mindste, en god muslim kan gøre, mener han.

Grimhøjmoskéen har sendt de unge ud for at slå ihjel i Allahs navn. Nu er de kommet tilbage og politiet i Aarhus har ordnet det sådan, at de får studieplads eller job, og kan fortsætte hvor de slap: I moskéen.

Imamen er vinderen. Moskéen er vinderen. Islam er vinderen.

Og Danmark er taberen.

Skattebetalerne må endog betale for nederlaget.