Professor i historie Victor Davis Hanson er altid værd at læse og lytte til. I en ny artikel ”Overlevelse i Det Hvide Hus” (Victor Davis Hanson Private Papers) bruger han betegnelsen “Den ikke-valgte administrative statsmagt” om de permanente og politisk udnævnte embedsmænd i centraladministrationen, som allerede før Trumps valg til præsident erklærede ham krig, og som siden valget i november 2016 har udfoldet store bestræbelser på at få ham fjernet fra embedet. Her er mit sammendrag:

Trump var en fremmed fugl, som respektløs kritiserede CIA, FBI og Justitsministeriet som enten inkompetente eller partiske. Det var helligbrøde. Trump blev derfor ikke alene mødt med rasende angreb fra elitemedierne i Washington, det intellektuelle establishment og Hollywood. Han havde en endnu mere magtfuld opponent I form af de politisk udnævnte permanente embedsmænd in Washington.

Han udnævnte folk, der ikke tilhørte den permanente herskende klasse, og han fyrede flere af de mest progressive aktivister i administrationen. Han spurgte om visdommen i USA’s endeløse krige rundt om i verden for at ”indføre demokrati”. Han spurgte, hvorfor amerikanske skatteydere skulle betale for det rige Vesteuropas forsvar. Han sagde også, at han ville arbejde på at få normaliseret forholdet til Rusland og få Nordkorea til at opgive sit atomprogram.

Den permanente klasse saboterede derfor Trumps politik efter bedste evne. Dens repræsentanter pralede oven i købet med det – især bag kulisserne, men også anonymt i elitens medier. Der blev lækket statshemmeligheder i stor stil, blandt andet præsidentens fortrolige telefonsamtaler, hvis det kunne genere Trump. Det er er ganske afvist strafbart, men ingen blev straffet, og de strafbare handlinger var meget populære blandt de progressive mediemennesker og de intellektuelle.

De hemmelige tjenester gik endnu videre. De iværksatte aflytninger og andre former for overvågning af Trumps valgkamp. De fik hemmelige dommerkendelser på falsk grundlag – igen til de progressives kritikløse jubel. Mens de tidligere havde set med største skepsis på de hemmelige tjenester, præsenterede de dem nu som nationens beskyttere og frelsere mod den farlige Trump.

De afslørede i den forbindelse en gribende inkompetence ved at acceptere det såkaldte Trump Dossier som en gedigen efterretningsrapport. Der var tale om et misk-mask af rygter og forlydender med udspring i uverificerede russiske kilder. De kunne end ikke se det groteske i på grundlag af mudrede russiske påstande at beskylde Trump for at have hemmelige forbindelser til Kreml. De, der forholdt sig kritisk til de inkompetente og politiserende FBI-folk, blev stemplet som upatriotiske, nærmest landsforrædere.

Det demokratiske Partis leder i Senatet, Chuck Schumer, forudsagde med munter forventningsfuld mine, at Trumps kritik ville blive mangefold gengældt af de hemmelige tjenester. Det fandt denne ledende politiker altså i orden. En tidligere ansat i CIA og FBI, Phil Mudd, erklærede til de progressives bifald: ”Regeringen vil slå præsident Trump ihjel, fordi han ikke støtter regeringen”.

Da Trump i maj 2017 fyrede FBIs chef James Comey (der også har løjet under ed), gik de progressive med Comey i spidsen som forfulgt uskyldighed amok. Hans næstkommanderende Andrew McCabe tog nu initiativ til afholdelse af hemmelige møder blandt højtstående embedsmænd i FBI og Justitsministeriet, hvor man rådslog om, hvordan man kunne få Trump afsat. McCabe, der også har løjet under ed, blev fyret i marts 2018. Han havde ingen viden, kun en privat følelse af, at Trump kunne være i lommen på Putin.

Det fremkaldte hos den let bevægelige tidligere CIA-chef John Brennan en hysterisk reaktion. Han erklærede bl.a., at når det blev afsløret, at den politisk korrupte Trump var købt (af Putin), ville han få en plads som vanæret demagog på historiens losseplads. ”Amerika vil triumfere over Dem.”

Til Brennan, Comey og McCabes samt flere andre vanærede FBI-embedsmænds store frustration er det ikke lykkedes dem at få Trump afsat. Deres villige medier har igennem mere end to år forudsagt hans afsættelse hver anden dag, når der blev lækket oplysninger, som angiveligt ville skabe ”et bombekrater”, eller som ville få ”løkken om Trumps hals til at strammes” osv. – men Trump har ikke ladet sig kujonere og sidder derfor endnu den dag i dag i Det Hvide Hus.

Deres mange forkerte forudsigelser har fået den permanente klasse og dens mediers had til Trump til at vokse. Formentlig frygter de også, at der skal blive indledt kriminel undersøgelse mod ledende personer i den dybe stat. Hidtil har deres forbrydelser kun medført fyring eller degradering. Det skal blive spændende at se, om Mueller-undersøgelsen virkelig vil være skamløs nok til at gå uden om en undersøgelse og kritik af disse personers strafbare handlinger, herunder opfordring til ulovligheder. Men Mueller og hans hold tilhører selv den permanente klasse.

Historikeren Hanson advarer om, at en stat med en herskende klasse uden kontakt med befolkningen, vil gå til grunde.