Sehitlik-moskeen i Berlin.

Er det i længden mulig at opnå nogen enighed mellem tyske skolemyndigheder og muslimske organisationer om islamundervisningen i de tyske skoler?

Problemstillingen har en tid ligget og gæret i flere af de tyske delstater, som har ansvaret for skolerne i Tyskland.

I Nordrhein-Westfalen – den folkerigeste delstat i landet, hvor der er mere end 400.000 muslimske skoleelever – begyndte man at tilbyde islamundervisning i en vis udstrækning i 2012, og tilbuddet omfatter i dag rundt regnet 20.000 skoleelever ved 250 skoler. Også Niedersachsen og Hessen har islamundervisning.

Den stigende efterspørgsel skaber således behov for en udvidelse og bedre organisation af tilbuddet. I Nordrhein-Westfalen skal en «overgangsløsning» ophøre om nogle måneder. Og her kommer problemerne til overfladen.

Undervisningsministeriet i delstatshovedstaden Düsseldorf erklærer at undervisningen er vigtig for integreringen af islam i samfundet, og den skal fremhæve religionsfriheden. Sådan tænker man sig at indflydelsen fra «baggårds moskéer» skal reduceres, skriver Die Welt.

Men så enkelt er det ikke nødvendigvis. Som en af fire store islamorganisationer i Nordrhein-Westfalen har det tyrkiske islamforbund Ditib tidligere været repræsenteret i et delstatsligt udvalg, som skal give råd om islamundervisningens indhold, men måtte forlade udvalget for to år siden. Ditib har tætte bånd til Tyrkiets præsident Erdogan, og regnes med sine 800.000 medlemmer som hans forlængede arm i Tyskland.

Det er let at tænke sig at Ditib vil føle behov for at være et korrektiv dersom islamundervisningen i skolerne ender op med at blive mere afbalanceret end det som forkyndes i «baggårds moskéerne».

Men i delstaten Hessen er Ditib fremdeles en af de officielle samarbejdspartnere i udarbejdelsen af islamundervisningen, skriver Frankfurter Allgemeine. Delstatsligt samarbejde med Ditib sker også i Niedersachsen, dog ikke uden konflikter: Justitsministeren har for nylig nedlagt forbud mod at Ditibs imamer får lov til at besøge indsatte i fængslerne.

Konflikter gør sig også gældende omkring islamundervisningen i Niedersachsen. Hvad gør man med det faktum, at homoseksualitet er forbudt i islam, mens Tyskland forbyder diskriminering af homofile? I den grad undervisningen nævner islams forbud, må det også præciseres hvad der er samfundets love, kræver skolemyndighederne i delstaten.

Islamforbundene så først ud til at være enige. En imam som de havde udnævnt, gav sin fulde tilslutning til undervisningsplanen. Men et rådsudvalg med fire medlemmer afviste forslaget for to år siden. To repræsentanter for Ditib og moskéforbundet Schura sidder i udvalget.

Koranen giver ingen plads til seksuel mangfoldighed, forklarede Ditibs leder Ali Ünlü i den forbindelse til Frankfurter Allgemeine.

Kulturministeriet i delstaten forsøger alligevel at presse udkastet til læreplan igennem ad omveje. Seksuel mangfoldighed er ikke et teologisk spørgsmål, hævdes det noget overraskende, og derfor er det ikke nødvendig med samtykke fra rådsudvalget.

Tyske myndigheder gør altså forsøg på at modernisere islam efter eget hovede, og planlægger at servere denne moderniserede udgave for muslimske skoleelever.

Forsøget på at udfordre Koranens autoritet for muslimer er utvivlsomt alligevel lige så velment som det er nyttesløst.

En meningsmåling fra YouGov, som i 2017 blev offentliggjort af den tyske avis Handelsblatt, viste at 53 procent af de adspurgte i Tyskland mente at islam er uforenlig med landets værdier. Tyske myndigheder er i færd med at finde ud det af på den hårde måde.

Faktum er at Tyskland ikke véd sine arme råd i omgangen med islam. Om tyskerne vidste hvad de gjorde, er uklart, men det at have givet islam så stort rum i Tyskland, fremstår som en historisk fejltagelse. Det er i det hele taget ikke så enkelt at få øje på noget, Tyskland har gjort rigtigt de senere år.