Klaus Riskær til demo mod Løkke-regeringenss lukning af Irak/Afghanistan-kommission, 2015
Som Henrik Qvortrup er inde på i sin analyse, så er partiet Klaus Riskær blot et nyt forsøg på at samle anti-DF-fløjen under en ny sektleder. De forsvinder når det bliver konkret, men indtil da er der mediemæssig medvind. Klaus Riskær er veltalende, men aldeles blank om væsentligt emner. Jeg bloggede første gang om ham i 2014, da han på DR3 forklarede, at der ikke i Koranen var ‘basis for at optræde voldeligt og terroristisk’, det der ‘med vold og sådan noget, det er slet ikke en del af det’. Lignende tanker lufter han ofte på Radio24syv. Way out…
I Aftenshowet på DR1 sidste tirsdag, præsenterede han sit nye parti som værende et ‘Rødt konservativt projekt’. Konfronteret med hans fortid i Alternativet, påpegede han, at Alternativet efter hans mening manglede ‘a twist of business’. Et citat fra udsendelsen, der illustrerer niveauet.
“Vi er i de sidste krampetrækninger af hvad udlændingepolitikken kan bære. … Der er lavet 100 stramninger – det virker fint. Der er ikke længere noget asyl- og indvandrerproblem. Jeg er ked af at sige det, der er nogle der bliver sure, men det er løst problemet. … vi kan ikke diskutere problemer vi grundlæggende faktisk har løst, i min optik. Vi har nogle andre og vigtigere ting på dagsordenen…” (Klaus Riskær Pedersen, Aftenshowet på DR1, 12. februar 2019)