Eks-FBI-chef Bob Mueller fik sætte sammen sit eget team og fik ubegrænset med ressourcer og fuldmagter som ingen ander. Det hjalp ikke. Efter to år har han ikke fundet nogle bevis for at Trump samarbejdet med Putin. Derimod er der kommet mange bevis på at Clintons samarbejdet med russerne. 

“After two years and 200 interviews, the Senate Intelligence Committee is approaching the end of its investigation into the 2016 election, having uncovered no direct evidence of a conspiracy between the Trump campaign and Russia” skrev NBC i ugens løb. Og dermed døde det sidste håb for at få Trump fjernet fra præsidentposten vha en rigsret om landsforræderi. Trump brugte et af sine rigelige tweets på at takke nyhedsstationen for en sjælden ærlighed. Det var nu ingen nyhed, ideen om at ‘russerne’ havde underløbet den demokratiske proces med bot-drevet taskenspilleri og indsat Trump var tåbelig allerede på det narrative niveau.

Men det var ikke derfor mediernes diskrete dækning af kommisionens konklusioner på ingen måde stod mål med den langvarige intense dyrkelse af Trumps del af en større konspiration.

Det psykologiske chok for venstrefløjen, medierne og den politiske elite, at amerikanerne valgte Trump frem for Clinton, var så stort, at det endda har ødelagt deres sexliv, og det måtte have en årsag. Så man dyrkede den konspiratoriske tankegang med overdreven ildhu og søgte ly i en fantasi om, at man nu levede i en fremmed magts diktatur, med en gal marionet i Det Hvide Hus. Løjerne kunne dog ikke vare ved, en dag ville man før eller siden vågne af sin søde drøm og indse at mareridtet er realiteten; økonomien er god, USAs soldater kommer hjem, optimismen er tilbage, ISIS stort set nedkæmpet, minoriteterne trives på arbejdsmarkedet og præsidenten er mere orange end hvid – Oh the humanity!

Det sidste hvide håb for ideen om at fjerne folkets valg med magt er den ‘specielle undersøger’ Robert Muellers endelige rapport. Men også her ser det sort ud, da man skal tro på, at Mueller blot sidder og bruger tiden på at vælge forside og rette stavefejl uden at handle på de  beviser på Trumps landsforræderi han skulle sidde inde med, mens landsforræderen fortsætter med at lede landet mod sin undergang på Kremls ordrer. Nej, Mueller har vist sin hånd med de sigtelser han allerede har foretaget.

Den politiske kommentator John Carl havde i forrige måned på MSNBC da også prøvet at neddæmpe forventningerne til Muellers måske kommende rapport og spåede på baggrund af insiderviden, at den vil være “antiklimatisk”. Det er et sigende ord at bruge, antiklimatisk, fordi det så godt rammer, at det oplæg medierne og oppositionen har lavet om rapportens betydning, er helt ude af trit med virkeligheden. Men det kan ´blive endnu mere antiklimatisk idet Mueller end ikke er pålagt at aflevere en rapport – og der er juridiske spekulationer om at dette meget vel kan blive tilfældet. Og rationalet er Seinfeldsk simpelt; hvorfor aflevere en rapport om ingenting?

CNNs Van Jones indrømmede på skjult kamera tidligt i hysteriet, at det hele var en ‘nothing burger’ og Nyhedsstationens chef havde forklaret, at den løse omgang med journalistiske kriterier, hvad angik noget med Trump, bare var godt for seertallet. Så godt, at da Roger Stone blev anholdt under dramatiske omstændigheder, i sit eget hjem, midt om natten, af et dusin bevæbnede FBI agenter, var CNN allerede til stede med et TV hold.

Roger Stone, der tidligere har fungeret som rådgiver for Trump, blev den seneste og sikkert sidste, som Mueller har sigtet. Alan Dershowitz beskrev rammende sigtelsen som endnu en proces-forbrydelse, en forbrydelse, der kun kan begås som en konsekvens af en proces. Og bortset fra Trumps tidligere politiske rådgiver Paul Manafort og dennes forretningspartner, er ingen blevet sigtet for andet end netop proces-forbrydelser i forbindelse med Muellers undersøgelse, hvilket, udover en masse menneskelig ulykke for de sigtede, har efterladt et tydeligt spor af afkræftelse af den russiske konspirationsteori.

Tidligere kampagnechef for Trump, Paul Manafort og tidligere rådgiver Rick Gates er forhenværende forretningspartnere og er anklaget for økonomiske uregelmæssigheder, som de nu beskylder hinanden for at være primus motor i. Og begge er også anklaget for procesforbrydelser, nemlig at på et tidspunkt at have afgivet urigtige oplysninger/løjet til politiet eller på anden måde hindret efterforskningen.

Det er også anklagen imod Trumps tidligere private sagfører, den slibrige Michael Cohen. Ekstra Bladet luftede i en typisk artikel ideen om sammensværgelse med formuleringen “løjet under ed om en mulig ejendomsinvestering, som Donald Trump arbejdede på i Moskva”,som forklaring på hvorfor Cohen var i juridiske vanskeligheder. Det er altså en mangeårig ide om at opføre et Trump Tower i Moskva, og derved kaste lidt glans over den udtjente hovedstad, som danner grundlaget for en af de store konspirationsteorier, diffuse som de alle er i deres substans. Man skal acceptere at konspirationen, som ingen kan finde beviser på, gik ud på, at der skulle stå et spektakulært monument midt i Moskva som tak til Putin for, uden at nogen ved hvordan, at have ændret de amerikanske vælgeres holdning, helt under radaren for meningsmålingsintitutterne sans L A Daily Tracker og Rasmussen, og indsat en kandidat fra Manchuriet i Det Hvide Hus.

Cohen har også håndteret påstandene fra et par driftige kvinder om Trumps misundelsesværdige virilitet, ved angiveligt at have doneret dem penge for tavshed. En standende diskussion er om dette kan tolkes som et ikke-registreret valgkampsbidrag, fra Trump selv, en juridisk absurditet, medierne ikke længere ser ud til at holde i respirator. Som nævnt mange gange, så kan det i værste fald betyde at Trump skal betale en bøde, som Obamas kampagne gjorde for tilsvarende, omend ikke så lumre, kampagnebidrags-uregelmæssigheder.

Yderligere er den tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og den selvbestaltede politisk rådgiver George Papadopoulos er blevet sigtet af Mueller for og har tilstået procesforbrydelser, men intet andet, i forbindelse med efterforskningen af alting Trump og Rusland. Flynn angav forkerte datoer for to samtaler han havde haft med den russiske ambassadør, hvilket i første omgang blev tolket som en ærlig fejltagelse af de afhørende FBI agenter, men siden udlagt som en forsættelig løgn. 30 årige George Papadopoulos blev mistænkt for at have forstået forbindelsen mellem russernes angivelige hackning af Demokraternes servere og/eller Hillary Clintons e-mails i en samtale man ad en besynderlig omvej havde fundet frem til han havde haft med en russisk akademiker på en arbejdsrejse i Europa. Man skal altså tro på, at Trumps kampagne har været i stand til holde deres konspirationer med russerne ekstremt godt skjult, samtidig med at Trumps kampagne ikke blot benyttede en dengang 27 årig mand uden erhvers- eller spionage-erfaring som kontaktperson til russerne, men ovenikøbet en, der førhen havde været selvbestaltet rådgiver for en af Trumps rivaler i primærvalgkampen, indtil denne trak sig ud.

Og det er hvad Mueller har i sin hånd. Nogle mennesker, der på et tidspunkt arbejdede for Trump, har rod i deres forretning, andre håndterer bare ikke afhøringer godt nok ifølge den af FBI pludseligt fastsatte standard. Men intet om Trump, intet om russere og intet om ‘collusion’. Der kan intet håb knyttes til en rigsret på baggrund af hvad Mueller vil eller ikke vil aflevere.

Til gengæld vil regnskabets timer oprinde. Hvorfor indledte FBI deres efterforskninger i første omgang? Hvor meget vidste den forrige præsident og hans regering om det? Var der ‘collusion’ mellem Det Hvide Hus og Deep State? Hvad var Demokraternes rolle i at få deres ‘oppo-research’, den såkaldte Steele-Rapport med de mange løse påstande om Trumps affærer i Rusland, gjort til grundlag for efterretningsvæsenets overvågning af et par af Trumps medarbejdere? Hvorfor havde FBI planter spioner i Trumps kampagne?

Og hvorfor kunne medierne ikke stille de relevante spørgsmål, mens tid var? Hvorfor dyrkede medierne en konspirationsteori mere latterlig end dem vedrørende Månelandinger, The Grassy Knoll og Jack The Rippers sande identitet? Og hvem vil stole på dem igen? Venstrefløjens sexliv kan gå helt i stå.

Det er tid til pop-corn.