Morten B. Iwersen til Anders Fogh: “Men er det løsningen, så er det jo løsningen?”; Foto: DR2, udsnit

Niels Lillelund har set ‘Skål for Europa’ med Anders Fogh Rasmussen, der blandt andet har været på besøg i Orbans Ungarn. Skøn kommentar sakset fra JP.dk – Skål for Europa (10. februar 2019, kræver login).

“Vi så det ikke mindst i udsendelsen fra Ungarn. … både seeren og Morten og Anders fornemmer, at de vist egentlig er glade nok for den mur. Altså ungarerne.

… da de når frem, begynder journalisten altså at stille spørgsmål. Anders Fogh synes ikke at have ventet det fra denne kant. Men journalisten spørger altså, stille og roligt, for hvorfor ikke en mur, når den nu har virket, og når nu Europa ikke kan standse strømmen, og muren kan standse strømmen?

Anders Fogh Rasmussen tøver. Han mumler noget om, at det jo ikke kan nytte, vi må være fælles, vi må være europæiske, og hans blik bliver et øjeblik fjernt. Og dér, lige netop i dette fjerne blik, har vi portrættet af en moderne europæisk arketype. …

Med så enkle greb udstilles manden, der vil åbne Europas grænser, men ikke vil åbne sine egne sanser for smagen af kvæde, verdensmanden, der aldrig blev det, manden, der rejste kloden rundt og blev budt på al verdens herlighed og forskellighed, men sagde nej tak til vinen og kun lod sig beruse af magten og de store visioner. Denne stærkt begrænsede mand med alle de kontrollerede vaner burde jo om nogen kunne forstå et folk, der føler sig nødsaget til at bygge en mur ved synet af maurernes horder ved deres lands grænse, en noget alvorligere trussel end smagen af confiteret appelsinskal. Men nej, det forstår han ikke, han har forskrevet sig til den store vision.

Og i Foghs fjerne blik ved muren findes konturerne af Europas moderne ulykke, som man også ser den udspillet på revyscenen, når Jean-Claude Juncker stavrer stangstiv rundt og roder rundt i kvindernes hår af bar iskiassmerter, mens han i ledige stunder tegner nådesløst visionære linjer om den europæiske nyordning.. De store visioner og det lille, lille svage menneske; det er tegningen, og In Vino Veritas, siger jeg bare….”