Mobilfoto Aarhus, Kim Møller
Jeg bor i landlige omgivelser på Vestfyn, arbejder i Middelfart, har børn (og familie) i Århus, samt en teenagedreng på efterskole i Vestjylland. Det giver rigtig mange timer på motorvejen, og relativt høje transportomkostninger. Nu kan man så høre på TV News, at Enhedslisten vil forhøje benzinpriserne med 69 øre. Pernille Skipper hævder, at det ikke kommer til at berøre ‘helt almindelige mennesker’, og det blot er ’strukturelle ændringer’.
For hovedstadens storbytosser er en bil måske nok unødvendig luksus, men i provinsen er det en absolut nødvendighed. Jeg skal på arbejde, og jeg skulle helst have have samvær med mine børn. Jeg dropper det første, før det sidste. Jeg er et menneske – ikke et goldt beskatningsobjekt. Kommunister accepterer det aldrig.
“Vi tror, at 69 øre kan have en adfærdseffekt, men uden at det rammer helt almindelige familiemennesker. … Hvis man kører meget, meget langt og slet ikke omlægger sit forbrug eller køber en elbil, så kan det ramme. … Bilparken er et kæmpe problem for klimaet, og vi skal gøre noget ved det, og det skal gå hurtigt. Men det skal være socialt balanceret og ikke ramme skævt. Så regningen skal sendes til dem, der sviner mest, og almindelige familiemennesker skal kunne transportere sig som i dag.” (DR.dk, 12. februar 2019)