Det har ikke gået op for europæerne at USAs tilbaketrækning fra Syrien betyder at Europa får tilbage hundrevis af kamptrænte krigere og deres familier. Europa ville ikke forstå de dilemmaer der fik USA til at anvænde tortur mod al-Qaida-mistænkte. Nu står de selv i samme situation. Foto fra filmen Zero Dark Thirty (2012)  af Kathryn Bigelow.

Da Obama blev valgt havde han lovet at lukke Guantanamo. Obama gjorde en hel del for at skrue ned for krigen mod terror og han afskaffede selve begrebet. Men han lukkede aldrig Guantanamo. Af den grund at USA ikke vil have terroristerne på amerikansk grund, hvor de vil nyde godt af retssikkerheden og alle rettighederne.

Få af terroristernes hjemlande har ønsket at tage dem tilbage. Derfor bliver de siddende.

Guantanamo er et symbol på at USA og Vesten er i total krig med en fjende, der skjuler sig og ikke følger krigens love.

Der er en folkeretslig grund til at USA derfor ikke vil give dem fuld retsbeskyttelse.

Men det vil Europa. Europa ser ingen modsætning i at give fulde rettigheder til mennesker som har erklæret dem krig. Europa anerkender ikke krigen. De ser på den som et marginalt tilfælde, som om alle sikkerhedsforanstaltninger kun gjaldt en ukendt, anonym trussel.

Europa vil ikke erkende at det er i krig.

Derfor geråder man ud i morbide situationer, som når IS-soldater vil hjem.

Problemet bliver overhængende når USA trækker sig ud af Syrien og kurderne ikke har kapacitet til at holde på IS-krigerne. USA beder derfor staterne om at hente deres egne IS-krigere hjem.

Det stiller den norske regering sig helt afvisende til. Men Anders Samuelsen siger “ja, ja det er der ikke noget at gøre ved”.

Men hvis de kommer hjem vil de opnå rettigheder, som de vil udnytte til at ødelægge det samfund der behandler dem humant.

I Norge har den muslimske stortingsrepræsentant for Venstre, Abid Raja, foreslået at i det mindste børnene må hentes hjem, for de er norske. Er de det? Den norske stat vil vikle sig ind i en række modsætninger, hvis de føjer sig. Hvis børnene hentes hjem vil deres biologiske forældre alligevel have en fod idenfor det norske system, og rettigheder og konventioner trumfer nationale interesser. Det er den absurde situation europæiske lande har sat sig selv i.

Man må hugge den gordiske knude over.

Europa trænger til et Guantanamo. Der skal man sende ikke bare IS-krigere, men også salafister og jihadister, der udgør en fare for samfundet hen. Alene i Frankrig er det flere tusind.

Frankrig kan trække på sin historie. De drev tidligere fangelejre i Guayana.

Marie Krarup var inde på det samme, da hun foreslog at kopiere flygtningelejrene fra tiden efter anden verdenskrig

»Vi har jo ikke en fast plan for det, men jeg ville da ønske, at vi kunne lave nogle områder, hvor man var, og det var der, man var. Altså, man kommer for at få et sted, hvor der ikke falder bomber, så det kunne sagtens være en landsby, hvor man bor, og hvor man så er sammen med dem, der kommer fra det samme land, sådan at man går og taler arabisk med hinanden, eller hvad det nu er. En Oksbøllejr, som vi havde for de tyske krigsflygtninge. Noget i den retning.«

Oksbøllejren husede tyske krigsflygtninge 1945-1949, og her var integration i det danske samfund ikke på tale. Flygtningene havde ikke mulighed for at forlade lejren, hvor de var isoleret fra det danske samfund bag enorme mængder pigtråd, og kontakt mellem flygtninge og civile danskere var decideret forbudt. berlingske.dk

Men så fortrød Krarup. Hun skulle ikke nævnt ordet Oksbøllejren, sa hun. Ordet lejre er tabu. Alt der er hegn og spærringer. Men  også øen Lindholm er tabu. Alt der indebærer afsondring vækker minderne om anden verdenskrig. Det minder om en psykose.

Hvem er inhuman? Er jihadisternes ve og vel mere værd end befolkningens sikkerhed?

Lejre er grimt, men virkeligheden er grim og den bliver stadig grimmere.