Foto: Steen Raaschou
Alright alle sammen. Januar måned er slut, snart indfinder foråret sig og inden længe kommer der et (relativt ligegyldigt) folketingsvalg. Her kommer et længere indlæg med forslag til de strategiske indsatsområder vi måske kan tænke over i det kommende år…
Situationen, 2019:
Først et overblik over dansk politik og indvandring 2018. For at sige det kort, så er der både nogen negative og positive ting, samt nogen vigtige ting vi som gruppe og segment kan gøre.
Lad os starte med det negative:
Det vi oplever er ikke en indvandring. Det vi oplever er en befolkningsudskiftning. Selv hvis indvandringen helt bliver stoppet om nogen år (hvilket den næppe bliver), så er det formentlig ikke nok til at stoppe befolkningsudskiftningen, eftersom indvandrerne får flere børn end os. Det er altså virkeligheden i Danmark anno 2018.
Godt 15-20 procent af ungdomsbefolkningen har formentlig allerede indvandrerbaggrund, og når de bliver voksne, så kan indvandrer-andelen af ungdomsbefolkningen være på 30-40 procent. Vi er på vej ud i noget der ser rigtig skidt ud. Udviklingen går kun een vej og den går hurtigt.
Dernæst, så lad os indse det følgende:
Der er pt. ingen kræfter i dansk politik der er ved at tage et afgørende opgør med det her. INGEN kræfter overhovedet.
Venstre og Konservative er blevet ligegyldige karrierepartier. Liberal Alliance er kun fokuseret på skattelettelser. DF har nærmest givet helt op med Kristian Thulesen Dahl som skole-eksemplet på en ligegyldig karrierepolitiker. Hvad Nye Borgerlige angår så er de et lys i mørket, men de vil kun stå fast på et opgør med asylmigrationenen, men ikke familiesammenførslerne eller arbejdskraftindvandringen. Og hvis vi i øvrigt kender dansk politik ret, så vil Lars Løkke sikkert spise dem af med småting og symbolske tiltag de næste tyve år ligesom han har gjort med DF. Og endelig er der det faktum at indvandrerne får flere børn end os hvilket ingen af partierne lader til rigtigt at have øjne for endnu. Slutresultatet er bare at der bliver færre og færre danskere for hvert år der går, og flere og flere indvandrere. Den demografiske pil peger een vej og een vej kun: Væk fra etniske danskere og over mod flere indvandrere. Dét er paradigmet. Ikke ghettoer, terror eller indvandrerkriminalitet, hvor forfærdelige sådanne ting end kan være. Men en befolkningsudskiftning. Et land der mister sin oprindelige befolkning og erstattes med en anden, lidt efter lidt, år efter år..
Ja og så ved jeg sgu ikke engang om “lidt efter lidt” er den rigtige definition, for når en gruppe på størrelse med en lille dansk provinsby indvandrer hvert år plus antallet af danskere falder, så går det faktisk ret hurtigt. Jeg kan huske min lille provins-by for tyve år siden og jeg kan love dig for at der er kommet flere unge indvandrere i dag. Mange flere.
Her er den nødvendige løsning på befolkningsudskiftningen: Al indvandring stoppes de facto. Også familiesammenførsler og arbejdskraftindvandring. Selv udenlandske studerende må se sig om efter at andet sted at lukrere på gratis uddannelse. Og så gør staten det skattefrit for etniske danskere hvis de får et barn nr 3 – indkomstskatten køres ned til 0 for et sådant par. Med et sådant tiltag kan vi få den danske fertilitet op over 2.1. Dét er løsningen. Måske hjemsendelser kan komme på tale, men de har dog stadig en tendens til at splitte både befolkningen og partierne.
Et så radikalt tiltag som foroven (skattefrit hvis tredje barn) vil nok koste os 20 procent af Danmarks BNP og vil gøre at vi bliver nødt til at stramme ind alle mulige steder rent økonomisk. Men det er så også det der skal til hvis vi skal undgå at blive udraderet som folk.. Og helt ærligt, hvad er meningen med at redde klimaet, økonomien, sundhedsvæsenet osv. hvis det ikke er vores folk der nyder godt af det i længden? Befolkningsudskiftningen er det altoverskyggende problem i landet.
Kan du, kære læser, se en så radikal forandring komme fra Christiansborg indenfor den nærmeste fremtid? Jeg kan ikke. De kan jo for helvede ikke en gang få stoppet asylmigrationen. Ikke engang selv næsten tyve år efter at DF blev støtteparti kan de ikke få stoppet asylmigrationen.. En så radikal forandring som foroven er derfor helt ude af rammerne for hvad Christiansborg-segmentet kan levere i praksis.
Hvad bliver resultatet så? Tja, det er vel umuligt at sige, og i høj grad også afhængigt af hvad vi ‘herinde’ gør, men jeg tror at… boblen er ved at briste, på en måde. Alle folk nærmest ved at der er et eller andet grundlæggende galt i dansk politik; at hele indvandringsparadigmet snart er parat til at implodere. Ikke engang Dagbladet Politiken forsvarer indvandringen længere. Det er som om hele den gamle venstre/højre logik på området nærmest er forsvundet, med kun nogen få tågehorn på venstrefløjen der stadig tror på det. Hvis de da virkelig gør det og ikke bare leverer platituder fordi de ikke ved hvad de ellers skal gøre.
Så det er egentlig både en forfærdelig og positiv udsigt vi har i vente. Forfærdelig fordi den forkerte udvikling fortsætter. Positivt fordi der er et paradigme der snart kan implodere – især hvis vi gør vores bidrag til det.
Her kommer mine bud på strategiske indsatsområder for 2019:
# Begrebet ‘befolkningsudskiftning’
Indvandring er et neutralt ord i sig selv. Det kan enten være dårligt eller godt. Befolkningsudskiftning er derimod ikke et neutralt ord. Det er ubehageligt, og det taler mere direkte om det der sker. Vi bør bruge ordet befolkningsudskiftning så ofte vi kan. I samtaler med venner og bekendte. På facebook og andre sociale medier. Dette ord skal være mainstream inden for nogle få år, så vi får den offentlige bevidsthed der skal til. Jo mere folk er bevidste om at der foregår en befolkningsudskiftning, jo mere pres vil der alt andet være på politikerne for at gennemføre de nødvendige løsninger. Grundlæggende har jeg mistet troen på spillet inde på Christiansborg, men alligevel.. Vi bør give det et forsøg. Ordet befolkningsudskiftning bør være på alles højreorienteredes læber i det kommende år.
# Nye Borgerlige
Al magt til Nye Borgerlige. De er trods alt det bedste bud på at få stoppet en vigtig del af indvandringen indenfor en overskuelig tidsramme. De har ikke de helt rigtige løsninger endnu, og spørgsmålet er hvor meget de kan lykkes med deres projekt når de ikke vil vælte Lars Løkke, men igen: Al magt til dem. Jeg anbefaler alle at stemme på dem, og jeg anbefaler alle at opfordre venner og bekendte til at stemme på dem. Personligt har jeg tænkt mig at melde ud på Facebook at de får min stemme. Det danske nationalkonservative blog-segment er jo ret stort, så hvis vi alle begynder at være lidt mere aktivistiske på de sociale medier så kan vores indflydelse nå langt.
# Dansk Samling
På den lidt længere bane – når Nye Borgerlige er kommet i Folketinget – skal vi overveje om vi ikke skal stemme Dansk Samling ind næste gang.
Partiet har trods alt et helstøbt politisk program. Morten Uhrskov er en type der også kan trække socialdemokratiske stemmer, og som ikke virker afstødende på den menige dansker. Måske kunne han endda trække nogle stemmer fra venstrefløjen. Partiet har i øvrigt, så vidt jeg ved, også en forståelse for at de bliver nødt til at vælte Lars Løkke hvis deres projekt virkelig skal lykkes. De kunne være en reel game-changer i dansk politik.
Og så alligevel.. For de andre partier kunne jo bare holde dem uden for indflydelse, og sikkert få mainstream-mediernes opbakning til det. Hvilket de sikkert vil gøre hvis partiet rejser krav der virker for “stramme”. Dansk Samling er dog stadig det bedste fremtidige bud indenfor det demokratiske system, og vi bør have dem in mente til næste folketingsvalg. Og så bør vi handle massivt og koordineret for at give dem de nødvendige stillere. Igen føler jeg behov for at sige dette: Vi undervurderer konstant hvor mange og hvor magtfulde vi er, ligesom vi undervurderer hvor mange i befolkningen der allerede sympatiserer med vores grundpointe. Hvis vi handler koordineret og hvis vi bruger de sociale medier på den rigtige måde så kan vi vende folkestemninger og “pushe” nye ideer frem i systemet på meget kort tid.
Konklusion
Man kan snakke meget og længe om dansk udlændingepolitik, og guderne vil vide at der er blevet gjort det i rigelig grad gennem tiderne.
Dybest set, så handler det jo blot om een ting: Der bliver flere af dem, og færre af os. Dét er paradigmet, og det har det været i 40 år. Skammeligt. Uforsvarligt. Og symptomatisk for en politisk kultur og mentalitet der ikke fungerer.
Problemet er endda at mange politikere ikke engang er bevidste om de løsninger der skal til: At det ikke handler om en lille del af indvandringen, men at det handler om hele indvandringen, samt de ulige fertilitetsrater. De ser ikke engang det paradigme der rent faktisk eksisterer.
Som sagt er jeg begyndt at tro at det her problem nok først engang løses hvis danskerne går på gaden i tusindvis ligesom De Gule Veste i Frankrig. Lad os håbe vi ikke kommer derud, for der er jo stadig muligheder i dansk politik. Måske handler det ‘blot’ om tyve år endnu før det nødvendige paradigmeskifte kommer, måske ikke. Jeg kan simpelthen ikke forudse det endnu, og jeg tror også det handler om hvor strategisk vi handler i forhold til at ‘pushe’ ideer og tiltag ud i både befolkningen og til Christiansborg-segmentet.
Grundlæggende handler det jo bare om at befolkningsudskiftningen stoppes. At andelen af etniske danskere ikke bliver ved med at falde. At den demografiske pil peger i vores retning på den lange bane. Sådan så vi over de næste 50 år får et samfund der igen virker dansk, og som er rart og gæstfrit for vores børn.
Hvordan en regering gør det må de selv finde ud af. Men de skal bare gøre det. Alt andet kan ikke forsvares.
Det er derfor det her også dybest set er en positiv opdatering, for jeg tror ikke en regering kan udskifte deres befolkning per evighed. Enten indser de deres tåbelighed til sidst, eller også vil der komme en reaktion fra folket, hvordan den reaktion så end vil være.
Hvis jeg kan fornemme stemningen på de sociale medier rigtigt, så er det ikke umuligt at vi kan forvente folkelige opstande i andre europæiske lande hvor befolkningen er lige så led og ked af indvandringen, og hvor en voksende andel måske er parat til at tage på gaden.. Jeg kan ikke helt se fremtiden her, men det kan ikke udelukkes. Igen må jeg bare sige at min fornemmelse er at der er et paradigme der er parat til at sprænge.. Måske i flere europæiske lande på nogenlunde samme tid.
Nuvel, det var alt for denne gang. Lad os spille med på Christiansborgs præmisser og lad os se hvad det kan føre til. Igen: Jeg tror ikke helt på det spil, men det fortjener en chance.
Alt godt herfra og håber alle får et fantastisk 2019. Hold stemningen højt, for til sidst vil vi vinde.
Vi har sandheden på vores side. Vi har også befolkningens sympati. Til sidst har vi også antallet.
Dette indlæg er skrevet af Realisten.