Er Fredens gud i virkeligheden ikke en vred gud?

Eller er det bare hans tilhængere, der er vrede over at deres fredelige gud ikke er vred? Eller er denne fredelige gud vred over, at han benævnes fredelig? Eller er han i virkeligheden både vred – men også stolt over sine vrede tilhængere?

Vi ved det ikke.

Men vi ved, at tilhængere af ham, de kalder Fredens gud, altid er vrede. For vi ser dem aldrig smile, når de marcherer gennem Københavns gader for at hylde ham. Ej heller ser vi dem smile, når de i tusindvis samles på Rådhuspladsen for at bede til ham. Vi ser dem heller ikke smile, hvis der opstår en lille konfrontation med os danskere eksempelvis i varehuset, ved overhalinger på vejene, ved domstolene, ved sagsbehandlerne, ved problemer med deres børn i skolen eller når de ikke kan komme ind på et diskotek eller når de går på tv og forlanger endnu flere særkrav.

For disse tilhængere af Fredens gud foretrækker konfrontation fremfor dialog, når de møder problemer.

– Har du nogen problemer, spørger de?

Og det er ikke venligt ment. Det er nemt som en indgangsbøn til at starte en god gang konfrontation.

– Hvorfor er de altid så krigeriske, spørger du?

Et relevant spørgsmål, for du mener, at når Danmark har reddet dem fra krig og sult, bør de vel være taknemmelige, og netop derfor forsøge at løse eventuelle problemer med en god snak mellem parterne. For det gør alle vore andre indvandrere, selv om de er kommet hertil fra vidt forskellige steder på jorden.

Her skal du forstå, at netop tilhængere af omtalte fredelige gud har efter sigende en gang udtalt, at alle, der ikke er tilhængere er ham, er vantro og derfor ikke er ham værdige. Til gengæld skal disse uværdige domineres og behandles efter hans forskrifter.  Og det er ganske vist, for det står skrevet i en særlig bog, hvis ord er en pligt at følge for hans tilhængere.

Når tilhængerne udpeger andre mennesker som uværdige, betyder det, at disse ikke er værdige til respekt. Og derfor har man lov til at ydmyge, foragte, håne, nedværdige og udskamme dem. Til gengæld har tilhængerne naturligvis også lov til at stille ekstreme krav til de uværdige. Krav, som andre indvandrere af respekt for de ”uværdiges” kultur, aldrig kunne drømme om at stille.

Så det er forklaringen på, at du får en finger, et hadefuldt blik og det, der er værre, hvis du i en svømmehal tillader dig at fortælle en tilhænger af Fredens gud, at han altså skal vaske sig inden han går i vandet.  Og er du P-vagt, skal du nok bare smile og gå videre, hvis du ser en gammel BMW holde ulovligt parkeret.  Det skal du nok også gøre, hvis du ser fire unge, muslimske mænd i en bil smide pizzabakker ud af vinduerne.

Vreden og foragten ligger i generne.