Demonstranter rammes af vannkanoner i nærheden af Triumfbuen lørdag 12. januar.

De Gule Veste fænomenet fortsætter i Frankrig hvor omkring 50.000 mennesker er gået på gaden i den konflikt der nu har strukket sig mere end to måneder. Bevægelsen er begyndt at blive mere koordineret, og har blandt andet stormet Macrons sommer-residens og er gået løs på forskellige EU-bygninger. For nyligt lød det at bevægelsen planlægger et koordineret ‘run on the banks’ for at få bankerne til at krakke. Politiet er stort set magtesløse, eftersom protestmagerne typisk overgår politiet i antal – og ikke er voldelige (og dermed svære at anholde og sigte for noget)

Bevægelsen får dog næppe opnået deres politiske mål, eftersom disse stikker i for mange forskellige retninger: De ønsker både skattelettelser og mere velfærd på een og samme gang, hvilket er ligesom at ønske sig solskin og gråvejr på samme tid.

I andre europæiske lande er bevægelsen også opstået, og især i England ser den ud til at vokse. Her – i andre europæiske lande – er bevægelsen primært orienteret mod at stoppe indvandring og befolkningsudskiftning, hvilket selvfølgelig er et langt mere realistisk og sammenhængende mål end velfærd og skattelettelser på samme tid.

Det skal ikke underkendes at det gipper lidt i undertegnede når jeg tænker på at gå på gaden sammen med potentielt tusindvis af åndsfæller for endelig at tage det tilbage der retmæssigt er vores: Et land og en regering der arbejder for vores interesser – og ikke imod dem. Indvandringsmodstanden er dybt forankret i den brede befolkning, og hvis befolkningsudskiftningen ikke stopper eller bliver drastisk skruet ned i kommende år, tror jeg vi kan se massive protester i mange europæiske lande.

Timingen er måske ikke til det i Danmark endnu. Men den kan komme snart. Især hvis Nye Borgerlige holdes udenfor indflydelse. Og især hvis befolkningsudskiftningen fortsætter selvom partiet kommer med i forhandlingerne – hvilket den formentlig gør.

Ja, jeg er næsten positivt optimistisk sådan en tidlig lørdag aften: Man kan ikke udskifte en befolkning for evigt uden at forvente en modreaktion. På et tidspunkt, hvis udviklingen ikke bliver stoppet, vil de folkelige og formentlig overvejende fredelige protester begynde.

First we were a few. Then we were many. Then we won.

Et godt eksempel på hvilken folkelig frustration der kan rejse sig understreger en nylig video fra Frankrig, hvor en sagesløs ung tilskuer og hans kæreste får skudt tåregas i øjnene. Det får bægeret til at flyde over for den unge tilskuer og han går derefter løs på et symbol for statsmagten. Jeg har blandede følelser omkring videoen: På den anden side føler jeg for den stakkels politimand som sikkert er lige så frustreret over etablissementet som os andre. Han gør jo bare sit job og fortjener ikke at få tæsk. På den anden side er den unge protester blevet lidt et folkets ikon i Frankrig – og måske symbolet på den “lille mand” mod den repressive statsmagt. På denne måde, er han vel næsten et ikon for den afmagt folket føler overfor en uduelig og utroværdig regering. Folkets “Rocky Balboa”, som videoen selv nævner: