Sirag Hamhdu på Facebook, 1. januar 2019
Videoen optaget af broccoli-drengens far, der via ‘Sjælsmarks Venner’ blev en landsdækkende mediehistorie, siger en hel del om den journalistiske virkelighed her i landet. Danmark har givet ham og hans børn kost og logi i årevis, og efter han nu er blevet udvist, iscenesætter han en konfrontation baseret på hans fem-årige drengs behov for kartofler og broccoli.
I det oprindelige opslag fortæller han (som kalder sig ‘Sirag Hamhdu’), at han nu ikke længere ‘tolererer’ danskere, ligesom han pointerer, at dem der arbejder på udrejsecenteret er en slags ‘grise’. Han forklarer også, at han ikke har slået nogen, men på videoen hører man ham faktisk true personalet: “Hvis han ikke får… Jeg smadrer alt?!?”
Politikens Cavlingprisvindende Olav Hergel hørte også truslen, men hører det som, at den udviste truer med at ’smide al maden på gulvet’. Efter Politiken gjorde videoen til deres egen, har ‘Sjælmarks Venner’ erstattet linket fra Sirag Hamhdus Facebook-profil til et neutralt Youtube-opload. Skal mediestuntet have gennemslagskraft, så skal historien helst være clean-cut – uden forstyrrende dansker-had…
“Alt foregår afdæmpet. Mohammed Amin beder pænt, og medarbejderen svarer roligt, men konflikten er tydelig. Amin bliver ked af det, og scenen ender med, at han græder, mens faren tilkalder en vagt fra Kriminalforsorgen, der bekræfter, at medarbejderne ikke må give broccoli og kartofler til drengen. Herefter bliver faren vred og truer med at smide al maden på gulvet, uden at det dog sker.” (‘Video med dreng på fem år, der nægtes mad på Sjælsmark forarger: Kun små børn må få broccoli og kogte kartofler’, Olav Hergel, Politiken, 3. januar 2019)
Er en truende araber, en dømt menneskesmugler, virkelig det bedste Venligbo-segmentet og den journalistiske klasse kan opdrive? Desuagtet, så er maden der serveres gratis til udviste udlændinge på landets udrejsecentre, næppe ringere end den danske pensionister betaler for. Samme leverandør i øvrigt – ‘Det danske madhus’, og menuen bestod nytårsdag, ifølge TjekDet, blandt andet af ‘en marrokansk kikærtesuppe og ‘en nordafrikansk ovnret’. Menuen på udrejsecenteret er utvivlsom bedre end kantinemaden på min arbejdsplads.
“Efter denne video tolererer jeg ikke længere dansker”
“Disse former for grise ses De arbejder I Cjælsmark”
Menuen på Udrejsecenter Sjælsmark, de tre første dage i januar 2019′; Foto: TjekDet)