Der er blevet så mærkeligt stille i de ellers evigt kværnende mediers omtale af præsident Donald Trumps hemmelige forståelse med den onde zar i Kreml, Vladimir Putin. Hvorfor?

En kort genopfriskning: Aldrig så snart havde Trump vundet præsidentvalget i USA i november 2016, før de slagne demokratiske politikere og deres journalister iværksatte en kampagne om, at Trump kun havde vundet i kraft af Kremls manipulering af valget – Putin hacked the election, som det hed. Der blev ligeledes hurtigt fabrikeret et såkaldt ”Trump-dossier”, som blev præsenteret som en efterretningsanalyse. Af dette ”dossier” fremgik det, at Trump var i lommen på Putin og Kreml; at Putin havde en klemme på Trump; at Trump havde indgået lyssky aftaler med onde russere; at en af hans advokater, Michael Cohen, havde haft et hemmeligt møde med russere i Prag; at en af Trumps rådgivere, Carter Page, havde været i Moskva og givetvis var agent for Kreml; osv. osv.   

Alt dette var ganske vist. Det eneste problem med dette ”dossier” var, at det var fuldt af løgn, og at det byggede på sladder og rygter samt uverificerbare kilder. Men underlødige medier inkl. store TV-stationer som CNN og dagblade som New York Times og Washington Post samt deres eftersnakkere i Europa inkl. Danmark hoppede kritikløst på limpinden. Dumheden fejrede kolossale triumfer. Døgnet rundt pludrede uinformerede og forargede TV-journalister om Trumps landsforræderi.

Så sent som den 5. januar i år genopfriskede Per Nyholm i JP i en ubehersket skinger kommentar vrøvlet: Præsident Trump – ”Boligrotten fra New Yorks kloaker” – var ”i fuld gang med at sælge ud af Vestens vitale interesser”. Ifølge Nyholm mistænkes Trump da også ”langt ind i amerikanske regeringskredse” for at være ”russisk agent, købt og betalt af Kreml siden sine unge dage med henblik på at overtage Det Hvide Hus.”

Kun få seriøse journalister holdt hovedet koldt og stillede det indlysende kritiske spørgsmål: Hvordan kunne forfatteren af dossieret – en afdanket britisk spion og Trump-hader – have kendskab til, hvad der foregik i Kremls inderste gemakker? Havde han mon installeret en båndoptager under præsident Putins skrivebord?

Takket være nogle få og ihærdige og seriøse journalister og jurister blev det hurtigt afsløret, at makværket var bestilt og betalt af Hillary Clintons parti med det formål at fremstille Trump som landsforræder og derfor hjemfalden til straf. Denne kendsgerning har man hørt meget lidt til i danske medier; den ville jo rive tæppet væk under alle fantasierne om Trumps ”Russia Collusion”.

Hysteriet i USA nåede sådanne højder, at der i maj 2017 blev nedsat et særligt undersøgelsesudvalg med nærmest ubegrænsede beføjelser for at få afsløret Trumps landsforræderi. Det er lykkedes udvalget at få dømt nogle mænd med tilknytning til Trump, bl.a. chefen for Trumps præsidentkampagne, en sikkerhedsrådgiver, der aldrig nåede at tiltræde, en perifer person, som aldrig har truffet Trump, og advokaten Cohen, der aldrig har været i Prag. Det er blevet fejret i medierne som beviser på Trumps maskepi med Putin. Men igen var der det problem, at ingen af de dømte er blevet dømt for noget, der har noget som helst med Trump eller Rusland at gøre. De er bl.a. blevet dømt for skatteunddragelse.

***

Ikke desto mindre har det igen og igen heddet i mediernes feberfantasier, at ”nu strammes løkken om Trumps hals”, og det faste kompagni af forargede medietanter og patetiske herrer er tonet frem for at bedyre, at nu er det kun et spørgsmål om tid, før Trump må gå af i vanære.

Det særlige undersøgelsesudvalg har nu arbejdet i højeste gear i et år og otte måneder uden at finde noget, der kan underbygge sammensværgelsesforestillingerne. Det er jo et trist resultat af så mange højtbetalte juristers og FBI-folks anstrengelser. Men der synes ikke at være nogen vej uden om at måtte bide i det sure æble – dvs. udsende en rapport om, at man har jagtet lygtemænd. Det bliver formentligt et kæmpeflop, og det skal blive interessant at se, hvilken grimasse propagandamagerne vil anlægge.

Til gengæld har uafhængige institutioner og seriøse amerikanske jurister og journalister påvist, at der er meget om snakken om det fænomen, man kalder The Deep State. FBI´s ledelse og ledende kræfter i Justitsministeriet har misbrugt deres magt til at bryde grundlæggende principper i retsstaten. FBI har ulovligt udspioneret uskyldige mennesker ved at få hemmelige domstolskendelser på falsk grundlag ikke én, men mange gange. Muellers udvalg har desuden tilintetgjort vigtigt materiale i dets besiddelse til belysning af iværksættelsen af det ulovlige spioneri og den afgørende rolle, det dilettantiske og løgnagtige ”russiske dossier” spillede i den forbindelse.

***

USA’s herskende klasse af demokratiske politikere, medier og intellektuelle har udvist et hysteri, som varsler ilde for USA’s fremtid. Hvis man skulle tro de amerikanske medier, består livet i USA af skandaler under en fuldkommen inkompetent og nærmest utilregnelig præsident. Men som historikeren Victor Davis Hanson just har gjort opmærksom på var 2018 præget af en lang række positive ting for almindelige amerikanere:

USA er nu verdens største olieproducent og dermed energiuafhængig af despotiske islamiske regimer. USA er desuden verdens største producent af naturgas. USA’s økonomi er vokset stærkt under Trump. Arbejdsløsheden er faldet til 3,7 pct., den laveste siden 1969. Der er blevet flere millioner færre fattige amerikanere. Produktiviteten er høj: Der skal fem kinesiske arbejdere til at producere det samme, som én amerikansk arbejder producerer. Alt dette står i skærende kontrast til de europæiske staters økonomiske, politiske og demografiske problemer.

Men er Trump ikke en udenrigspolitisk katastrofe? Det får vi jo hele tiden at vide af europæiske politikere og deres villige medier. USA har opsagt klima-overenskomsten, som bygger på en omstridt teori, men USA har reduceret udledningen af CO2 mere end de fleste lande. Nordkorea er blevet langt mere fredsommeligt og har standset sine provokerende handlinger over for nabostater. NATO eksisterer fortsat og NAFTA ligeså. Man er blevet enige om at genforhandle militære og handelsvilkår, som er blevet mere gunstige for USA end tidligere. Der er taget fat på at forhindre den systematiske kinesiske spionage og udnyttelse af andre staters teknologi. I Mellemøsten har Israel styrket sin position, og den afgørende konflikt er nu mellem Iran og andre muslimske stater og terrorbevægelser.

Det er ikke USA, men de vesteuropæiske EU-stater og deres ledere samt de europæiske nationers hele fremtid, der er i dyb krise. Man kan kun le, når man hører diverse tanketomme europæiske politikere sige, at EU nu må påtage sig den verdenspolitiske rolle, som USA hidtil har haft. Med Frankrig i kaos, Tyskland med en vingeskudt kansler og England i et ingenmandsland mellem EU og de britiske øer!

Gud bevare os alle!