Nyt

Polens udenrigsminister Jacek Czaputowicz og Frankrikes ambassadør til Polen Pierre Lévy. Fotografier: Valentyn Ogirenko / Reuters / Scanpix og elPadawan / Wikimedia Commons.[/caption]

Frankrig er Europas syge mand, sagde Polens udenrigsminister Jacek Czaputowicz før jul. Nu reagerer Frankrigs ambassadør til Polen, Pierre Levy. Men forsøget på belæring af Polen overbeviser ikke. Mod kritikken bruger Lévy Rusland som skræmsel – overfor Polen, af alle.

Gnidningerne mellem Bruxelles-eliten og flere af de østeuropæiske EU-lande, som er blevet skabt af en række stridsspørgsmål hvor migrationspolitikken er det vigtigste, har længe været mærkbare. Nu ser de samme konfliktlinjer også ud til at skabe en lille diplomatisk krise mellem Polen og Frankrig.

Frankrig er Europas syge mand, som trækker Europa ned, sagde Polens udenrigsminister Jacek Czaputowicz til polske medier lige før jul, og pegede i den forbindelse på terrorangrebet i Strasbourg, de gule vestes demonstrationer og præsident Emmanuel Macrons svaghed. Macron burde rydde op i eget hus, og ikke belære Polen, sagde Czaputowicz, som med det sidste sigtede til Frankrigs kritik af de polske retsreformer.

Udtalelserne, som smager ikke så lidt af Donald Trumps kommunikative stil, resulterede i en AFP-melding som næsten kun blev gengivet hos engelske tabloidaviser. Nogen officiel fransk respons kom ikke på det tidspunkt. Men nu reagerer Frankrigs ambassadør i Polen, Pierre Lévy, skarpt på det Czaputowicz sagde, skriver Jyllands-Posten:

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg var overrasket, faktisk chokeret, over udtalelsen,« sagde Pierre Levy til polsk tv.

»Frankrig forsøger at knytte tættere bånd til Polen. Men spørgsmålet er, om Polen rent faktisk ønsker dette.«

Pierre Levy advarede også mod at lade populismen svække europæiske interesser med tydelig adresse til Polens højreorienterede og EU-skeptiske regeringsparti, Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS).

»Det polske folk skal vide, at de kræfter, der går mod Macron, også går imod Polens grundlæggende interesser. Ustabilitet i Europa hjælper kun lande som Rusland og USA med Trump i spidsen.«

Lévy ser ud til at tro at det er op til ham selv eller hans eget land at definere, hvad der er «Europas» interesser. Er det i europæernes interesse at blive mere som Frankrig eller mere som Polen?

Og hvem er det egentligt, der skaber ustabilitet? Monstro om det ikke blandt andet er det land, som har haft undtagelsestilstand siden de blodige islamiske terrorangreb den 13. november 2015?

Ambassadøren beder i praksis Polen om ikke at kritisere det franske fejlstyre fordi en sådan kritik angiveligt svækker Europa. Men vil fortsat fejlstyre ikke svække Europa meget mere end kritikken af fejlstyret kan gøre?

Udsigterne til at kritik af Frankrig kan styrke Rusland og USA, plager Lévy. Det er en bemærkelsesværdig sammenstilling, men den er i tråd med tidligere udtalelser fra Macron. Spørgsmålet tilbagestår: Ville det være et lige så stort problem at styrke en allieret, demokratisk retsstat og en aggressiv, autoritær banditstat?

Det er underligt at en franskmand tror han har noget at lære polakker om det at være på vagt mod Rusland. Og hvorfor skulle det være et problem at hjælpe USA, som Polen har et førsteklasses forhold til og gerne vil tilbyde en militærbase?

For den franske ambassadør handler europæisk sammenhold om at omverdenen skal rette sig efter Frankrigs formaninger, og afstå fra selv at formane Frankrig. Det er ganske godt gjort ikke at mene, at den tid er forbi.

 

Køb «Hypermoral» av Alexander Grau fra Document Forlag her!