Selv efter at to nordiske piger er blevet slagtet på bestialsk vis, fremhæver norske og danske medier Marokko som et fredeligt, sikkert land. Turistinteressegrupper og politiske interessegrupper forsvarer Marokko og gør kritik af landet til et angreb på at marokkanere ikke skulle være som os.

Denne måde at aflede kritik på er et tegn på at Norge og Danmark er slået ind på en vej, hvor jihad-mord bliver uforklarlige.

Danske og norske myndigheder følger samme opskrift som Marokko: Terror har ikke noget med islam at gøre.

Denne overordnede målsætning blokkerer for at Danmark/Norge kan udvikle et naturligt forsvar mod islams stigende indflydelse.

I Marokko tør man ikke se sammenhængen mellem islam og terror i øjnene. Det gør man heller ikke i Vesteuropa og de mentale barrierer bliver bare større og større. Et land som Storbritannien er ikke til at kende igen, og det endda under en konservativ statsminister.

For ikke at snakke om Sverige.

Drabene på pigerne er derfor en milepæl, som fortæller om hvor vi er på vej hen.

Medierne og politikerne har på rad og række stået frem og hyldet marokkanerne, fordi de tog afstand fra drabene. Drabene er dårlig PR for et land, der lever af turisme og dårlig for brandet Marokko. Men den ene diplomat efter den anden står frem og takker marokkanerne, fordi de udtrykker sympati med ofrene. Er det ikke lidt specielt? Taknemlighed fordi de viser sympati med os? Er det ikke at vende tingene på hovedet? Er ikke det et tegn på underdanighed?

Vi kan godt forstå at drabene kom svært ubelejligt for Erna Solberg og Lars Løkke Rasmussen, bare en uge efter at de var i Marrakesh og tilsluttede sig migrationspagten. Drabene var dårlig PR også for dem. Det gjaldt om at håndtere krisen, dæmpe indtrykkene. Begge regeringer og politiet var villige til censur for at redde deres eget omdømme.

Medierne spillede med. Terroren kunne have været begået af UFO-væsener, eller dybt fattige. Ingen koblinger til samfundet som sådan.

Men selv en forsigtig avis som maroccoworldnews.com bringer artikler, hvoraf det fremgår at Marokko har været under indflydelse af radikal islam i lang tid.

Man skal læse langt ned i artiklerne, som åbner med at hylde kong Muhammed for hans indsats mod ekstremisme og forsikre at Marokko er et af verdens sikreste lande, før den ubehagelige information dukker op:

We have repeatedly seen videos circulating on social media by prominent Wahhabi leaders in Morocco demonizing and threatening intellectuals such as Ahmed Assid, Rachid Aylal, and others by accusing them of heresy.

Somehow, those people were never arrested or tried.

Perhaps the pressures by Islamic forces (Islamic parties, Islamic groups, conservative civil society, etc.) in the country put the state in a difficult and complicated position. Those conservative forces have always fiercely objected to reforms interpreting them as secular and anti-Islam, starting from the Modawana (family code) in 2003 to the Islamic education school curriculum reform in 2018.

Disse toner kender vi igen. Når intellektuelle som kritiserer salafismen trues og intet sker, har vi en klar indikator på hvilken vej det går: Sådan reagerer myndigheder, som ikke vover at opponere mod konservativ islam. Det findes der mange grunde til: imamerne har stor indflydelse og regimet beskytter selv islam og hæver den over kritik. Bare brugen af ordet “hellig islam” er nok til at fortælle, hvordan landet ligger.

Det urovækkende er at vore egne myndigheder er slået ind på samme linje, hvor islam hæves over kritik. De voldelige udslag kaldes ekstremisme, og den går på tværs af religioner og politiske præferencer.

Trond Bakkevig, central i Den norske Kirke, sammenligner salafisme med kristensionister. (Religiøs gruppe, der tror på at Biblen er Guds evige og uforanderlige ord. O.a.).

Man har bestemt sig for at bygge en bro til islam og alt underordnes denne målsætning.

Så vil heller ikke terror i Norge blive forståelig/begribelig. Den vil selvfølgelig blive sammenlignet med ABB og 22/7 (Utøya O.a.) Denne parallel er allerede klar.

At det skulle være “noget med islam” vil være en krænkelse, både af nye indbyggere og det nye Norge. Erna Solberg vil blive personlig krænket.

Vi har gennemgået så mange forløb at vi ser de samme mekanismer: Gerningsmændene var normale.

In a new interview, BCIJ chief Abdelhak Khiame said that the suspects did not fit the profile of a terrorist because they were living normal lives.

He added that people who know the suspects were shocked to discover that they were involved in the double murder. The victims were stabbed, cut in the throat, and decapitated.

The suspects, according to Khiame, were influenced by the self-styled “emir” of ISIS, Abu Bakr al-Baghdadi.

En anden kommentar på maroccoworldnews.com kan fortælle at ældre mennesker ikke længere kan genkende Marokko. Wahhabismen har vundet indpas hos “millioner”.  Er der så noget mærkeligt i at der begås terror i islams navn?

Most importantly the government should redouble its efforts to fight the Wahhabi ideology that has permeated our culture and public discourse in the past three decades. Millions of Moroccans have witnessed how this ideology, promoted by Saudi petrodollars, has upended and affected the century-long culture of tolerance and openness to the world that has made Moroccans proud of their country.

Our parents no longer recognize the society in which we live. Because of their exposure to Saudi-promoted television and radio channels, millions of Moroccans have become less tolerant of others and adopted views and positions that are foreign to the Moroccan culture.

It is this narrow-minded and extremist reading of the religion promoted by Wahhabism that provides radicalized criminals the pretexts to commit their terror attacks in the name of Islam.

“I islams navn”, men terroren har alligevel ikke noget med islam at gøre? Sådanne absurditeter er vi også ved at abonnere på.

Siden den islamiske verden har længere tids erfaring med salafismen, kan vi finde erfaringer der, som belyser vor egen situation. Yousssef el-Kaidi skriver:

Either we eradicate terrorism at its origins, or we accept the outcomes. There is no middle ground.

Der er ingen halve løsninger. Hvis man freder islam for kritik, vil vi blive som Marokko, verdens sikreste land. Vi er allerede godt på vej.