Salvador Dali har aldrig sagt mig det helt store. Jeg blev sandsynligvis vaccineret imod ham i min barndom, hvor mine forældre havde en plakat hængende af Dalis maleri af en brændende giraf, som jeg fandt decideret uhyggelig, når jeg skulle forbi den for at komme ned ad trappen. Som voksen blev jeg loren ved Dalis slikkede stil og tekniske mesterskab, som, jeg mente, lænede sig lidt for kraftigt op ad decideret kitsch. Bortset fra det har jeg nu altid været vild med en performance, som Dali udførte, da han under 2. verdenskrig boede i New York.

I metropolen vakte Salvador Dali knap så meget opmærksomhed som i Paris og hjemlandet Spanien, så han udtænkte en metode, der kunne skaffe ham den opmærksomhed, han havde brug for. Hver gang han følte behovet for opmærksomhed, ringede han med en lille medbragt klokke. En smuk og simpel lille performance, der understreger, at kunstneren ikke behøver at gribe til store lærreder, teknisk snilde eller gigantiske skulpturer for at vække opsigt. En lille klokke er nok.

For et par dage siden læste jeg så lidt op på Dali, og jeg kunne blandt andet læse, at kunstneren angiveligt kun havde fuldbyrdet samleje én gang i sit liv. Med den senere hustru Gala, der forførte Dali. Siden dette første erotiske møde bestod deres intime samvær udelukkende af simultan onani. Eller Dali var tilskuer, mens Gala elskede med yngre mænd. Dali onanerede så imens. Uvist af hvilken grund gjorde Dali – som ellers var en mand med store armbevægelser – meget ud af at fortælle, at han var udstyret med en lille penis.

I sine yngre år skulle Dali havde haft “homoseksuelle tendenser”, og den spanske digter Federico García Lorca, der var homoseksuel, plagede i længere tid Dali om at indføre kunstneren i homoerotikkens univers. Til sidst bukkede Dali under for sin landsmands vedholdende kurmageri og inviterede ham hjem. Men da Federico Garcia Lorca ankom på det aftalte tidspunkt og krøb op i sengen til Dali, viste det sig, at det var en kvindelig prostitueret, som Dali havde købt, der lå i sengen. Dali sad i en stol i det mørklagte værelse og morede sig over optrinnet, da sandheden gik op for Federico Garcia Lorca.