Kopierede/fra hoften

Hvad tales der om, når muslimer taler med hinanden, og vi andre ikke hører med? Nogle gange kan man drømme om, hvad der bliver sagt bag lukkede dør ikke mindst hos “danske” muslimer, der lever i Danmark, går i skole, på arbejde, hæver kontanthjælp og mødes i moskeen.

For hvad er “danske” muslimers reelle syn på alle de danskere, der ikke deler deres tro. De danskere, der har taget imod dem som flygtninge og tilbudt dem en sikker havn i Danmark.

Lad os kigge ind i Facebookgruppen “Vejen til islam”. En gruppe med 46.400 danske muslimer som medlemmer, der kun skriver på dansk med hinanden.

Først kommer en muslimsk kvinde med en opfordring til at lave “dua” (islamisk bøn) for sin mormor, der er kommet til skade og er i kritisk tilstand.

Der er selvfølgelig en masse muslimer, der priser Allah i denne sammenhæng. Men pludselig er der en muslimsk kvinde, der aner uråd. For er det nu en muslimsk kvinde, “vi” beder for … eller er det bare en “vantro dansker”?

Den muslimske kvinde med den syge mormor bliver stødt over spørgsmålet og undrer sig. Hun har jo slet ikke skrevet, at hendes mormor IKKE er muslim.

Men flere muslimer kommer nu til og understreger, at der jo er en pointe i, at muslimer ikke skal føle omsorg og lave “dua” (islamisk bøn) for syge vantro danskere.

Faktisk må man ikke engang læse koranen højt for en af de vantro skatteydere, der har åbnet sine arme for de muslimske bosættere.

Også en mandlig muslim med langt religiøst skæg understreger, at der ikke skal sendes gode tanker mod en syg ældre kvinde, hvis hun er vantro dansker. Han citerer også lige “Allah” ved samme lejlighed, så alle kan forstå, at dette er korrekt.

En anden muslim sender kvinden en helbredende tanke. Men understreger, at det kun gælder alle “muslimske patienter”, og personen får et “amen” tilbage fra kvinden med den syge mormor.

Senere deler den muslimske kvinde et mere detaljeret billede af den “kritiske tilstand” hos sin mormor. Det viser sig at være en slem forbrænding. Men nu understreger hun også, at der er tale om en muslimsk kvinde. Bare så ingen misforstår det, og alle gider at bede for den muslimske mormor.

Den syge mormor skal fra Irak til et dansk hospital

Det viser sig, at den syge mormor er i Irak, og at behandlingen på Mellemøstens hospitaler ikke er overvældende god. Derfor arbejder den muslimske familie på at få mormoren til Danmark, hvor et dansk skatteyderbetalt sundhedssystem bygget op af “vantro danskere” står klar til at hjælpe alle uanset religiøs overbevisning.

Ingen af de muslimer, der deltager i tråden, kan tilsyneladende få øje på deres eget himmelråbende hykleri.

De hader vantro danskere, men vil gerne bruge de vantros hospitaler i tilfælde af kritisk sygdom.

Overraskende behandlingsråd 

En muslim, der deltager i debatten om at føle omsorg for “muslimer versus vantro danskere”, har dog et godt råd til, hvordan man kan komme den meget slemme tredjegradsforbrænding til livs.

Svaret er overraskende nok: Honning.

Tråden i Facebookgruppen Vejen til islam er ikke et udtryk for, hvad alle muslimer i hele Danmark tænker. Men det er opsigtsvækkende, at mange muslimer i Danmark har holdningen: Du må ikke bede og føle omsorg for en dansker, der er vantro.

Hvem er det, der har en “dem og os” tankegang?

Dette er ikke bare et lille islamist-forum på nettet. Dette er en dansksproget Facebookgruppe med 46.4000 medlemmer, der kommunikerer på dansk med hinanden. Alligevel kan respekten for “vantro” danskere ligger på et meget lille sted.