Jens Stoltenberg, Tysklands udenrigsminister Heiko Maas og Mike Pompeo i NATO-hovedkvarteret 4 desember.
Berlingerens kroniske kampagne mod Donald Trump og hans administration er i virkeligheden en nedgørelse af Danmark.
Mens Lars Løkke Rasmussen rejser til Marrakesh for at vise sig som en loyal Merkel-discipel, håner Kristian Mouritzen udenrigsminister Mike Pompeo fordi han talte ret ud af posen til EU-bureaukraterne. Han parafraserede Jesu ord: EU er ikke til for jeres skyld, men for folket.
Det bliver Mouritzen ligesom bureaukraterne vrede over at høre. De mener Pompeo er dum.
Og reaktionen kom fra alle sider i EU. »Han har ikke forstand på EU«. »Han aner ikke, hvad han taler om«, var de mest fremherskende kommentarer dagen derpå. Især denne centrale sætning fra Pompeo blev nærmest betragtet som en amerikansk krigserklæring:
»Brexit har været et wakeupcall for alle. Og man kan stille sig selv spørgsmålet. Er EU en garanti for, at borgernes interesser sættes foran bureaukraternes her i Bruxelles?«
Berlingeren deler deres opfattelse.
Dansen om Bruxelles er tragikomisk. De små lande i Norden burde have al interesse i at alliere sig med Trump. I stedet slutter de sig til tyskernes hånlige nedladende holdning. Foragten for USA er gammel i Tyskland og skriver sig helt tilbage fra første verdenskrig, da en forfatter som Thomas Mann mente tyskerne havde kultur, og amerikanerne kun forbrug. Nogle år senere måtte Mann søge tilflugt i USA.
Hvor kommer dette ubændige USA-had fra?
Disse internationale institutioner må hjælpe med til at fascilitere og fremme sikkerhed og værdier i den frie verden. De skal reformeres eller elimineres,« sagde Pompeo og sendte chokbølger gennem Bruxelles, som lever af det, Pompeo kaldte »bureaukrati«.
EU-systemet svarer på kritik med foragt. Disse dumme amerikanere.
Og reaktionen fra EU kom da også prompte i skikkelse af talsmanden for EU-Kommissionen, Margaritis Schinas, som forsøgte at »stave« EU for Pompeo ved udførligt at forklare, hvor demokratisk EU er, og hvordan systemet er bygget op.
”Det er sådan, det fungerer. OK?” sagde han og forsøgte med sarkasme at imødegå den amerikanske kritik.
»For de mennesker, der kommer til Bruxelles og lufter deres mening uden at vide, hvordan vores system fungerer, så er det vores svar. Sådan fungerer vores system,« sagde han.
Den overlegne holdning er helt malplaceret. EU plages af dybe modsætninger. Der er faktisk noget at se på Frankrig.
Men det lader ikke til at budskabet går hjem. Derfor skal der råbes betragteligt højere for at EU-bureaukraterne lytter.
USA er begyndt at blive opmærksom på at Europa er ude på et sidespor.
Amerikanerne forstår bedre Europas problemer end EU-systemets folk. De taler til den jævne europæer. Det er det, der provokerer Bruxelles og Berlingeren og udløser foragten.
https://www.berlingske.dk/internationalt/eu-i-chok-efter-pompeos-soenderlemmende-kritik-kan-manden”>EU i chok efter Pompeos sønderlemmende kritik: »Kan manden overhovedet stave til EU?«