Nyt

(Beslaglagt ift. razziaer; Foto: Københavns Politi, udsnit)

Som Marie Krarup pointerede tidligere i dag på Radio24syv, så spiller det religiøse element en stor rolle for hvem de muslimske grupperinger vælger at hjemsøge. Ikke-muslimer er ikke de eneste ofre, men klart de mest udsatte.

Flere medier kan i dag berette, at Københavns Politi har tiltalt 16 herboende pakistanere for skatteunddragelse for op imod 500 mio. kroner. Blandt det beslaglagte er en Bentley, Rolex-ure og større beløb i kontanter. På et af politiets billeder, kan man desuden se en flaske kildevand – ikke den billige udgave fra Aldi, men Zamzams islamiske variant. Zamzam er vand tappet fra en kilde i Mekka, og har indenfor islamisk mytologi en helbredende effekt. I Danmark sælges de til 30 kroner per halve liter i Viomis Shoppen. Viomis betyder ‘Viden om Islam’.

En historie fra DR Online – Politiet tiltaler 16 personer i svindelsag til en halv milliard

16 personer og 3 selskaber er blevet tiltalt i en af danmarkshistoriens største svindelsager, som politiet har døbt ‘Operation Greed’. Sagen handler om enorme beløb, som ifølge DR’s oplysninger er genereret ved lavt betalt sort arbejde fra især nedbrydning, rengøring og transport på Sjælland.

Men i stedet for at betale skat og moms, er pengene kørt igennem skraldespandsselskaber, ud i vekselbureauer og tilbage i hænderne på bagmændene, som især kommer fra et dansk-pakistansk netværk, hvoraf flere har udenlandske pas.

– … Gennem knapt tre år er der blevet ført op mod 500 millioner kroner gennem kæden af selskaber. En stor del af pengene skulle have været indbetalt til statskassen, siger specialanklager Maria Cingari. …

I 2017 kunne DR Nyheder også fortælle, at den hovedmistænkte i sagen, en 45-årig dansk-pakistaner, mens svindlen mod den danske statskasse stod på, samtidig ansøgte om at få sin gæld slettet hos Sø- og Handelsretten.

Trods store protester fra kreditorerne fik dansk-pakistaneren i januar 2016 saneret sin gæld på over 115 millioner kroner. Samtidig var han ifølge Københavns Politi i fuld gang med at svindle den danske statskasse for mindst en halv milliard kroner.”

“Zamzam, brønd ved kabaen i den store moské i Mekka. … Under hajj (pilgrimsfærden) drikker muslimer vand fra Zamzambrønden, og det er almindeligt at bringe vand fra brønden med hjem til familie og venner.” (Den Store Danske)