FNs migrationsaftale har den senere tid skabt en vis opmærksomhed på grund af de lande, som har kundgjort at de ikke kommer til at underskrive den, eller overvejer ikke at gøre det.

Samtidig har FN forhandlet sig frem til et udkast til en anden resolution over et beslægtet tema, nemlig Global Compact on Refugees, en global flygtningeaftale som forrige tirsdag fik tilslutning fra FNs menneskerettighedskomité. I december skal FNs generalforsamling tage stilling til dokumentet.

Som tilfældet længe var med migrationsaftalen, har flygtningeaftalen hidtil kun fået minimal opmærksomhed.

Reuters skriver at USA som eneste land har kundgjort at det ikke støtter resolutionen.

The United States was the only country on Tuesday to oppose an annual draft U.N. General Assembly resolution on the work of the U.N. refugee agency (UNHCR) because it said elements of the text ran counter to the Trump administration’s sovereign interests.

U.S. Ambassador for economic and social affairs Kelley Currie told the committee that while the United States valued much of what was contained in the resolution and an attached Global Compact on Refugees, some U.S. concerns were unaddressed.

“We regret that the resolution before us today contains elements that run directly counter to my government’s sovereign interests,” said Currie, citing references to a U.N. commitment to a global approach to dealing with refugees and migrants.

“We also have serious concerns with language … regarding alternatives to detention and the ‘need’ to limit the detention of asylum seekers,” Currie said. “We will detain and prosecute those who enter U.S. territory illegally, consistent with our domestic immigration laws and our international interests.”

Der lægges altså op til flere stridigheder omkring FNs «globale tilnærmelse» til bevægelserne af mennesker over landegrænser. Så hvad er det denne tilnærmelse består i?

Die Welt skriver om diskussionen i FN forrige tirsdag:

Pakistans repræsentant slog fast, at hans land er et af de største værtslande for flygtninge. En fordeling af byrden ville være i landets interesser. Algeriets repræsentant støttede den nye pagt, det samme gjorde repræsentanterne fra Venezuela, Rusland og Congo.

Flygtningeaftalen nævner «programmer for genbosættelse» og «komplementære veje» for optag af flygtninge i tredjelande. Hvad er konsekvenserne af denne pagt? Og hvad er det Tyskland forpligter sig til med den?

Flygtninges rettigheder er allerede nedfældet i en række andre aftaler, konstaterer den tyske avis. Men disse fordeles ikke internationalt i overensstemmelse med nogen global retsorden, og de største byrder falder på konfliktzonernes nabolande.

Den væsentligste observation er denne:

Flygtningeaftalens anliggende er at sørge for mere ligelig fordeling.

Det handler med andre ord om en global fordelingsplan for flygtninge, hvilket bringer tankerne hen på EU’s forsøg på at fordele asylsøgere i unionens medlemslande.

Aftaledokumentet forkynder indledningsvist:

There is an urgent need for more equitable sharing of the burden and responsibility for hosting and supporting the world’s refugees, while taking account of existing contributions and the differing capacities and resources among States.

Kvoter med FN-flygtninge bliver allerede fordelt mellem FNs medlemslande, men det er åbenbart at denne aftale efterstræber en fordeling på langt større skala end hidtil.

Intentionerne i aftalen er i stik modstrid med anbefalingerne fra udviklingsøkonomen Paul Collier, professor i økonomi ved Oxford og forfatter til flere bøger om migration, flygtningepolitik og fattige lande.

Formanden for den tyske Forbundsdags komité for udviklingshjælp, Peter Ramsauer (CSU), siger at han ikke støtter flygtningeaftalen, til trods for at den i lighed med migrationsaftalen ikke skal være retsligt bindende. Migrationseksperter mener da også at aftalen vanskeligt kan være helt uden bindinger for Tyskland, skriver Die Welt.