Albrecht Dürer The four horsemen of the Apocalypse Death Famine Pestilence and  War (1498)

Den polske nobelprismodtager i litteratur Czeslaw Milosz siger et sted, at i Vesten slås de destruktive og de skabende kræfter mod hinanden. Så længe der er en balance kan resultatet blive godt. Men det er der ikke længere. Der er ingen balance, og det er vores egen elite, der har forrykket den.

Det er en hård sandhed at skulle sluge.

Selv politikerne taler om, at samfundet har problemer med at integrere mennesker fra fremmede kulturer. Alligevel indgår de nu en aftale med MENA-landene, der vil gøre det lettere at indvandre til Europa. Det hedder så fromt at hensigten er at regulere migrationen, men alle ved at den kun går en vej.

Belastningen af vores samfund skal altså gøres endnu større.

Vi må konstatere: Vores politikere er ikke længere i god tro.

Indvandringen fortsætter ufortrødent, selv om der har været foretaget visse kosmetiske stramninger. Grunden er familiesammenføringen. Den er langt højere end antallet af dem, der søger asyl.

Indvandringen er blevet selvkørende.

I en sådan situation går vores myndigheder hen og vil forsikre migranterne fra syd om at de har samme rettigheder som flygtninge.

Der flyder ingen migranter den anden vej, der er således kun tale om en ekstra udgift for Vesten. Fagfolk, der emigrerer til andre lande, har intet behov for sikring af deres menneskerettigheder.

Men for migranter sydfra vil det betyde meget, hvis de har de samme rettigheder som flygtninge. Der er opbygget en hel industri af hjælpeorganisationer, der står klar til at hjælpe dem.

Menneskerettighederne er blevet et våben, som vores myndigheder bruger til at hente fremmede til vores lande, så det i rekordfart ikke længere er vores land.

Det begynder at gå op for os, at det må have været meningen hele tiden. De søde toner om multikulturalismen var et dække for den egentlige hensigt: En udskiftning af befolkningen.

Det er 50 år siden de første pakistanere kom til Norge med bus. På disse 50 år er Norge totalt forandret, og farten er øget enormt de sidste tyve år.

Befolkningen i Europa har tydeligt vist, at de vil have tempoet ned.

I stedet vælger vores regeringer at indgå aftaler, der skal lette migrationen.

Deres motiv er tydeligt. De har sågar indlemmet en passus om at medier der sætter migranterne i et dårlig lys skal fratages økonomisk støtte.

Det er måske ikke kun autoritære regimer i MENA-landene, der vil have en sådan censur. Måske det nu også er vores egne myndigheder, der ønsker en klausul, som åbner for censur af de medier, der ikke makker ret.