Kathy Griffin er det mest morbide hidtil ved sin kopiering av IS-krigernes henrættelsesmetode. Den moralske relativisering er en genganger på den amerikanske venstrefløj.

I Daily Mail skrev i forige uge om en undersøgelse af studerende ved Arizona State Universitys mentale helbredstilstand i tiden omkring valgkampen mellem Hillary Clinton og Donald Trump. Stemningen på universitetet var ikke for Trump, men de fleste kom igennem dagliglivet uden men efter valget. Dog ikke alle,

,,,a quarter were so crestfallen their symptoms would be deemed a medical condition, severe enough to interfere with their work, social activities, and personal relationships.

White people were less affected than black and non-white Hispanic students.  Women were 45 percent more likely to be distressed than their male peers. Non-Christians were far more distressed than Christians, the study found.

Som det ikke var galt nok, udviste nogle studerende under valgnatten endog “stress scores on par with that of school shooting witnesses’ seven-month follow-ups”.

Et par af forklaringerne på, at valget i 2016 “for some people (,,,) did ‘constitute a traumatic experience’” var, at unge mennesker får mange af deres nyheder via sociale medier. Disse virker oftest som ekkokamre (virtuelle safe spaces), der kan forstærke vrede og frustration. Og så “the shock factor” (Shock and awe, velsagtens) ved at Trump fra ekkokamrenes udsyn så overraskende vandt, hvilket efterlod dem helt blottet for mekanismer og værktøjer til at forarbejde sorgen. Way to go, safe space!

Denne ekkokammer effekt, hvor alting forstærkes, ikke bare ens frygt og fjendebilleder, men også tendens til at harmoniserede sin virkelighedsopfattelse med ligesindede og skabe et projiceret vindue til virkeligheden. Og det giver mig en tynd anledning til at genbesøge et af den amerikanske valgkamps mere bizarre indslag.

I september 2016 argumenterede Shalom Auslander i Washington Post for, at Trump var værre end Hitler. Hitler, med et ekko af Walter Sobchak  “at least he believed what he said”. Radikaliteten af Hitlers ‘ethos’ kom så stærkt i skyggen af dens konsekvens for Auslander

Hitler had some opinions, he had some plans. They were monstrous and evil, and reason enough for even an avowed atheist to consider the existence of Satan. But I don’t recall Hitler flip-flopping. I don’t see him saying one morning, “I’m going to invade Poland,” and then “softening” his stance that afternoon after meeting with Sean Hannity. He didn’t decide to kill the Jews, then change his mind when his new campaign manager arrived. “I said the kill the Jew — singular, one Jew, not all the Jews. Just the bad ones.” Hitler was a megalomaniacal psychopath who should burn in Hell for eternity… who actually believed in something.

There’s a difference. Trump is a two-bit con man. He’s playing the fools.

Men se, her er der et sammenbrud i logikken. Hitler roses for at være konsistent ved at føre sin beslutning om at myrde 6 mio jøder, mens Trump skoses for at være typen der svigagtigt og måske uansvarligt ville skåne de 5.999.999. Skønt det stadig ville være en bizar handling at myrde en jøde – i hvert fald for forbrydelsen blot at være jøde – så skulle man tro at antallet havde betydning for graden af bizarhed. Og helt forskelligt bliver det, hvis Trump kun vil myrde ‘the bad ones’, hvilket jo kunne være seriemordere eller jødiske MS 13 medlemmer.

Og det er ikke blot en aflægger af den klassiske diktum, at det er bedre at være en stor lort end en lille, da en stor lort i det mindste har format. Nej, Trump slægter faktisk Hitler på, som den ‘megalomame demagog’ og ‘ubetvivlelige sociopat’ i Auslanders henkastede indsigt. Hvilket efterlader Trumps vælgere, generøst betegnet “We The People” for den forlorne selvreflektions effekt, som Hitlers villige nazister og sympatisører

“Are we like Hitler’s willing executioners?”

Will we look the other way, say we didn’t know, stand silently by while millions of our neighbors are rounded up, while women who get abortions are “punished,” while immigrants are given “ideology tests” and our leader heaps praise on oppressive tyrants?

Well? Will we?

I så fald, slutter han sit rationale, “we won’t need an Adolf Hitler to embrace that darkness”.

Den amerikanske venstrefløj har forlængst kastet Løgstrups mindelige uenighed overbord med fremkomsten af Trump. Ved at gøre ham til Hitler eller andre mindre symboler på alle ondskabers moder, kunne man retfærdiggøre, hvad Victor Davis Hanson betegnede assassination chic. Man ved jo allerede nu, hvad Hitler fører til at dødslejre og Verdenskrige. Og den logiske konsekvens af at Trump er Hitler og hans vælgere derfor er nazister er, andet end psykisk at flygte ind i en mental boble i sit universitets safe space, at gå til fysisk modstand, med historiens retfærdiggørende vingesus ventende i horisonten.

Åh, selv om de studerende ved Arizona State University tog sådan på vej, stemte voksen-Arizona på Trump. Nogle anspændte højtider, der skal overstås i familiens skød i disse år, for de over-bevidste studerende.